Natten til mandag var nogle af filmbranchens største personligheder samlet til 'Golden Globe' i Los Angeles i USA.

Skuespillerne Brad Pitt og Jennifer Aniston havde begge fundet vej til prisuddelingen, og selvom de blev skilt i 2005, så deler de stadig den samme humor.

Det blev tydeligt under showet, hvor kameraerne fangede en grinende Aniston kort efter, at Pitt havde fyret en joke af. Det skriver People.

Joken fra 56-årige Pitt omhandlede hans kærlighedsliv, og han gav ligeledes svaret på, hvorfor han ankom alene til showet:

»Jeg ville tage min mor med, men det kunne jeg ikke, fordi hver gang jeg står ved siden af nogen, tror de, at vi dater. Og det ville bare være akavet,« sagde Brad Pitt.

Tidligere på aftenen var 'Fury'-skuespilleren også blevet spurgt til sin ekskone, og her sagde Pitt, at forholdet mellem dem var venskabeligt:

»Jeg vil løbe ind i Jen. Hun er en god ven,« var ordene fra den 56-årige amerikaner.

Brad Pitt og Jennifer Aniston var gift fra 2000 til 2005.

Brad Pitt vandt en pris ved 'Golden Globe' natten til mandag.
Brad Pitt vandt en pris ved 'Golden Globe' natten til mandag. Foto: CHRISTIAN MONTERROSA
Vis mere

Vittigheden fra Brad Pitt kom på scenen, hvor han skulle op for at modtage prisen for bedste mandlige birolle.

Han vandt prisen for sin rolle i filmen 'Once Upon a Time...in Hollywood'.

Brad Pitt har ingen kæreste, som offentligheden kender noget til.

Priserne til 'Golden Globe' blev i år uddelt for 77. gang.