'We were on a break!'

Sådan lød den famøse sætning i hitserien 'Venner', da karakteren Ross (David Schwimmer) havde haft sex med en anden end karakteren Rachel, der blev spillet af Jennifer Aniston.

Om sidstnævnte har haft gang i en ekstrem lang pause fra sin tidligere ægtemand Brad Pitt i sit virkelige liv, er noget, som der i den grad er blevet spekuleret omkring den seneste tid.

Til weekendens SAG Awards blev hun nemlig genforenet med sin eksmand i en yderst kærlig omfavnelse, hvilket selvfølgelig blev foreviget i alverdens aviser og sladdermedier.

Her er Jennifer Aniston blevet fanget under Brad Pitts takketale. Det er tydeligt, at der er stor sympati her 15 år efter skilsmissen. (Foto: Scanpix)
Her er Jennifer Aniston blevet fanget under Brad Pitts takketale. Det er tydeligt, at der er stor sympati her 15 år efter skilsmissen. (Foto: Scanpix) Foto: NIPI
Vis mere

Og nu går bookmakerne også ind i den omtalte kærlighedshistorie.

Unibet har nemlig besluttet sig for at gøre det muligt for folk at vinde penge, hvis rygterne udvikler sig til et reelt forhold.

Såfremt Brad Pitt og Jennifer Aniston annoncerer, at de danner par i løbet af 2020, vil man kunne få pengene 11 gange igen.

»Det er den gossiphistorie, der optager flest mennesker i verden lige nu, og i kærligheden og forbrødringens navn vælger vi at hoppe med på bølgen,« siger pressechef hos Unibet Per Marxen i en pressemeddelelse.

Brad Pitt og Jennifer Aniston tilbage i september 2004, hvor de endnu var mand og kone.
Brad Pitt og Jennifer Aniston tilbage i september 2004, hvor de endnu var mand og kone. Foto: KIMBERLY WHITE
Vis mere

Han fortsætter:

»De udgjorde et uhyre populært par, mens de var sammen, og når mange ud fra billederne til en fest mener at kunne se kærligheden blomstre påny, bidrager vi gerne til underholdningen med et lille kærlighedsspil.«

Det er ikke kun, hvorvidt Brad Pitt og Jennifer Aniston bliver kærester, man kan vinde penge på.

Hvis parret går hele vejen og bliver et ægtepar igen, kan man få pengene 31 gange igen. Det kræver dog, at stjernerne siger ja til hinanden, inden året er omme.

Brad Pitt og Jennifer Aniston i september 2001.
Brad Pitt og Jennifer Aniston i september 2001. Foto: FRED PROUSER
Vis mere

Den helt store gevinst kan man få fingrene i, hvis Brad Pitt frier til Jennifer Aniston fra scenen til Oscar-uddelingen den 10. februar. Her lyder oddset nemlig på intet mindre end 51.

Brad Pitt og Jennifer Aniston var gift fra 2000 til 2005, indtil førstnævnte fandt sammen med skuespillerinden Angelina Jolie.

Jennifer Aniston blev senere gift med skuespilleren Justin Theroux, men i dag lever både hun og Brad Pitt singlelivet og er tilsyneladende på toppen af deres karrierer. I hvert fald vandt de begge to priser ved SAG Awards.

Om de også vinder hinandens hjerter (tilbage), må tiden vise.