2016 har allerede været et år, hvor verden har mistet mange stjerner, senest popstjernen Prince. Her er en udvalgt liste af dem, vi har mistet i årets første måneder.

Prince, 57 - Af endnu ukendte årsager er popstjerne fundet død i sit hjem i Minnesota torsdag morgen lokal tid. Dødsfaldet er blevet bekræftet af hans manager.

Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

David Bowie, 69 - Det er allerede mere en tre måneder siden, at en af de andre store koryfæer i musikkens verden mistede livet. Den 10. januar, to dage efter sin 69-års fødselsdag og udgivelsen af albummet 'Blackstar', døde han af kræft.

Meget mystik har floreret om Bowies død. Nogle folk mener, at Bowie var klar over, at han snart havde nået ende, hvorfor han præcist nåede at udgive sit album inden sin død. Også sangen 'Lazarus' har sat tankerne i gang. I videoen kæmper han mod en usynlig fjende, som mange tolker som døden.

Foto: Bestimage
Vis mere

Alan Rickman, 69 - Skuespilleren, der især er kendt fra rollerne som professor Snape i Harry Potter-serien og Die Hard, tabte kampen til kræft den 14. januar.

Foto: Olivia Harris
Vis mere

Terry Wogan, 77 - Den irsk-britiske tv- og radiovært tabte ligeledes kampen til kræft den 31. januar. Wogan var kendt for at have været det britiske svar på Jørgen de Mylius, hvor han kommenterede Melodi Grand Prix, samt sit morgenprogram på BBC Radio 2 med mere end otte millioner lyttere dagligt.

Foto: Leon Neal
Vis mere

Nancy Reagan, 94 - 'First Lady' fra 1981 til 1989 var Nancy Reagan, der var gift med den tidligere, amerikanske præsident Ronald Reagan. FIk konstateret Alzheimers i 1994, og døde den 6. marts.

Foto: Kevin Lamarque
Vis mere

Anker Jørgensen, 93 - Socialdemokraten og den tidligere udenrigs- og statsminister Anker Jørgensen fik en statsmandsbegravelse, efter han sov stille ind på plejehjemmet Langgadehus Plejecenter i Valby den 20. marts.

Anker Jørgensen var statsminister i to omgange. Først i 1972-73 og senere fra 1975-82. Anker Jørgensen blev betegnet af mange som en dygtig og folkelig politiker og en af Danmarks bedste statsministre.

Foto: Morten Germund
Vis mere

Rob Ford, 46 - Den tidligere borgmester i den canadiske by Toronto er mest kendt for at måtte indrømme, at han røg crack-kokain, mens han var borgmester. Døde 22. marts af kræft.

Foto: Warren Toda
Vis mere

Johan Cruyff, 68 - En af verdens største genier i fodboldens verden, både som spiller og træner. Den hollandske stjerne er kendt og elsket i Holland og klubben Ajax, for ikke at glemme FC Barcelona, der har været Cruyff-familiens andet hjem.

Cruyff var storryger i mange år, men stoppede i 1991 efter en hjerteoperation. I oktober 2015 fik han alligevel konstateret lungekræft. I februar udtalte han, at kræften snart var besejret, men alligevel mistede han livet den 24. marts med familien omkring sig.

Foto: Koen Ven Weel
Vis mere