Jylland er fyldt med rige familier. Og ikke kun dem, der har formuer i milliardklassen.

Almindelige dagligvarer som boller, kaffe og kage har gjort flere familier så stenrige, at formuerne kan tælles i flere hundrede millioner kroner.

Det beskriver forfatter Søren Jakobsen i sin nye bog ’Guldjyderne’. Ifølge Søren Jakobsen er der en særlig grund til de jyske familiers succes:

»Det, der kendetegner nogle af jyderne, er, at de er ret skrappe til at skifte brancher og få succes,« siger han og tilføjer:

»Og så finder man de gode købmand i Jylland. Vi har jo virksomheder som DK Company, Fleggaard, Jysk og så videre. De tjener ikke meget per enhed, men de får en del solgt over grænsen.«

B.T. har tidligere beskrevet eventyret bag brillevirksomheden Lindberg og hos teglbaronen Christian Petersen. Blandt dem, der også har klaret sig godt, er ægteparret Kirsten og Karl Mathiesen fra Aarhus, der stiftede BKI kaffe.

Kaffeimperiet er siden blevet udvidet til også at sælge Lindt chokolade.

Familievirksomheden er blevet så succesfuld, at familiens to holdingselskaber har en egenkapital på over 530 millioner kroner.

Kohberg har gjort familien Fogtmann rige, men lige nu går det ikke for godt for brød-producenten.
Kohberg har gjort familien Fogtmann rige, men lige nu går det ikke for godt for brød-producenten. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Vis mere

Også kage kan der være gode penge i. I Give har familien Eskildsen fået grundlagt deres formue på noget så folkeligt som citronmåner.

Familiens overhoved Erling Eskildsen er søn af Jens Eskildsen, der i 1931 grundlagde Dan Cake, som udviklede sig fra et lille bageri nord for Give til en kæmpe kagefabrik.

Familien har siden både solgt og tilbageerhvervet Dan Cake, ligesom familien også med succes har udvidet familieimperiet med en række andre virksomheder som slikproducenten Carletti samt 28 procent af industrikonglomerat Schouw & Co.

En anden gren af familien har desuden succes med en betonelementfabrik. Samlet har familien Eskildsen ​ifølge 'Guldjyderne' en formue på godt tre milliarder kroner.

Der er gode penge i kaffe. Det har ægteparret Kirsten og Karl Mathiesen, stiftere af BKI-kaffe, fundet ud af.
Der er gode penge i kaffe. Det har ægteparret Kirsten og Karl Mathiesen, stiftere af BKI-kaffe, fundet ud af. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Flere hundrede millioner kan en anden landskendt virksomhed – nemlig familien Fogtmann, der står bag brød- og bolle producenten Kohberg – også tælle deres formue i.

Kohberg blev startet i 1969 af bagermester Alfred Kohberg vest for Aabenraa i Sønderjylland. Han solgte tyve år senere virksomheden til ægteparret Inga og Preben Fogtmann, der i forvejen havde en betonvirksomhed.

De har siden overladt Kohberg til deres to sønner, Jesper og Per Fogtmann, der tilsammen har en formue på over 680 millioner kroner i deres holdingselskaber.

De seneste år har Kohberg dog haft det svært. Millionerne er fosset ud. I 2018 lød underskud på 26,4 millioner kroner efter skat. Samtidig har familiebageriet været igennem hele otte direktører på ni år.

Claus Hommelhoff startede som teenager med at 'lege' med familiens penge. Så gjorde han det til en levevej at forvalte andres penge med firmaet 'Formuepleje'. Det har gjort ham til næsten milliardær, og nu kan så bruge tiden på at pleje sin egen formue.
Claus Hommelhoff startede som teenager med at 'lege' med familiens penge. Så gjorde han det til en levevej at forvalte andres penge med firmaet 'Formuepleje'. Det har gjort ham til næsten milliardær, og nu kan så bruge tiden på at pleje sin egen formue. Foto: Scanpix Danmark Pressemateriale
Vis mere

»Dejen vil ikke rigtig hæve, kan man sige. Formuen er ikke væk, men de har svært ved at tjene penge. Og det har de af en bestemt grund: At deres hovedmarked er supermarkederne, og der er priskonkurrencen knivskarp. Så der kan man næsten ikke komme til at tjene store penge,« siger Søren Jakobsen.

Bedre går det for andre rigmænd som Claus Hommelhoff fra Aarhus, der begyndte at ’lege’ med penge som teenager. Siden stiftede han ’Formuepleje’, der passer på andre folks formuer.

Nu har han dog også travlt med at passe på sin egen. Han har fået så stor succes, at han har en egenkapital på 975 millioner kroner i familiens holdingselskab.

Også andre brancher som stål, vindmøller, entreprenører og tegl har skabt mange jyske mangemillionærer.

De fleste kender citronmånen, men de færreste kender nok familien bag - familien Eskildsen fra Give.
De fleste kender citronmånen, men de færreste kender nok familien bag - familien Eskildsen fra Give. Foto: ALLAN LUNDGREN
Vis mere

Fælles for mange af de succesfulde jyske familier er, at de afsætter mange varer til Tyskland. Det forklarer Frederik Aakard, der er økonom og selvstændig rådgiver hos Financial Advisory.

»Så det har noget med geografi, økonomi og traditioner at gøre. Det er også noget med eksport og mulighederne for at eksportere. Når du ligger der langs den jyske motorvej, så har du ikke langt til Tyskland og et stort eksportområde,« siger han.

Han er ikke overrasket over, at Søren Jakobsen kunne optælle hele 81 jyske milliardærer i sin bog samt et stort antal mangemillionærer.

»Nej, og lige under har du sikkert et par hundrede halvmilliardærer, og hvis du går ned til dem, der er god for en kvart milliard, så vil der sikkert også være flere hundrede af dem. Det er på den jyske højderyg og ude i periferien, at man finder de her industrivirksomheder, som Danfoss, Lego og så videre., men der er også en stor underskov lige nedenunder, som er typisk eksportorienterede virksomheder på en eller anden måde, og som ofte har været igennem et eller to generationsvirksomheder. Og som gør det rigtig godt,« forklarer han.