Den 28-årige blogger Alexandra Staffensen og den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager David Jensen er ikke sammen mere, skriver hun på sin blog.

I bloggen fortæller hun, at parret har været sammen i lidt over halvandet år, men at David Jensen afsluttede det den 19. marts.

'På ét minut ændrede mit liv sig drastisk. Og det gør sgu ondt. Langt inde i hjertet. Kærestesorger er ikke for sjov,' skriver Alexandra Staffensen.

De havde mødt hinanden på Tinder, og Alexandra Staffensen var sikker på, at hun havde fundet den eneste ene.

'Jeg havde valgt at bringe mit barn med ind i det her forhold, fordi jeg var overbevist om, at David skulle være min indtil den dag, en af os satte skoene. Aldrig har jeg været så sikker på, hvad der skulle ske i min fremtid. Vi skulle købe hus og lave babyer,' skriver hun på sin blog.

Alexandra Staffensen skriver om forhold og familie, om at blive og være mor og om psyken, herunder angst, og så har hun lidt over 24.000 følgere på Instagram.

Forholdet var blevet så seriøst, at de havde været i banken for at undersøge lån, så de kunne købe et hus sammen. Til trods for at Alexandra Staffensen og David Jensen flere gange gik fra hinanden i løbet af forholdet, så kæmpede hun for det til den bitre ende.

Hun afslutter med at fortælle, hvordan hun tager ansvar for den situation, hun har sat sin søn i, og at han hver dag giver hende modet på livet tilbage igen.

Blogger Alexandra Staffansen og ekskæresten David Jensen.
Blogger Alexandra Staffansen og ekskæresten David Jensen. Privatfoto