Bloggeren Cathrine Widunok Wichmand og hendes mand troede, at de skulle lave en baby på bryllupsrejsen. Det er jo sådan, man gør. Bliver gift og får børn. Men kroppen ville noget andet, end Cathrine og Adam havde planlagt.

Efter længere tids opslidende fertilitetsbehandling er den tidligere P3-vært blevet mor til Eddie på halvandet, men vejen dertil har været både smertefuld, stressende og umyndiggørende. Så at den danske stat også skal gå ind og bestemme over den krop, som hun allerede ufrivilligt har delt med så meget sundhedspersonale, blev dråben for bloggeren.

Derfor har 31-årige Cathrine Widunok Wichmand, der står bag den populære blog 'Rockpaperdresses' – med opfordring fra en læser, der står i samme situation – stillet et borgerforslag om at ændre den gældende danske lovgivning om, at æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling kun opbevares på frys i fem år, hvorefter de skal destrueres.

»Tid er en kæmpe faktor i fertilitetsbehandling. De æg, jeg kan få taget ud som 30-årig, er bedre end dem, jeg får taget ud som 35-årig, så det kan kræve hårdere og længere behandling, hvis man ikke må bruge de allerede udtagne og helt sunde og raske æg,« siger Cathrine Widunok Wichmand til B.T.

Hendes æg fejler nemlig ingenting. Det skulle vise sig, at det var hendes mand, der var udfordret. Og han er langtfra alene. Derfor var der op til to års ventetid på behandling.

En ventetid, som parret heldigvis var privilegerede nok til at springe over ved at benytte sig af det private sundhedsvæsen, fortæller Cathrine Widunok Wichmand, der satte alle andre fremtidsdrømme på hold og brugte de godt 100.000 kroner, som lille Eddie skulle ende med at koste.

For selvom de havde købt sig mere tid, tikkede uret fortsat derudad. Det er svært at time sin lægeaftale med ægløsningen, som de missede flere gange. Og da det endelig lykkedes hende at blive gravid, var graviditeten uden for livmoderen og skulle fjernes sammen med hendes ene æggeleder. Den næste graviditet gik til grunde. Og efter at have pumpet sin krop med hormoner via to daglige stik i maven var Cathrine Widunok Wichmand blevet for overstimuleret til, at man kunne lægge æg op igen.

Og så er de fem år hurtigt gået, sukker Cathrine Widunok Wichmand, der ikke ville kunne overskue at skulle hele ægudtagningen igennem igen, blot fordi en 'forældet lovgivning' ikke tillader hende at have æg på frys i mere end fem år, mens sædceller til gengæld må ligge nedfrosne på ubestemt tid uden nogen sundhedsfaglig begrundelse for den manglende ligestilling, som hun forklarer det.

Cathrine Widunok Wichmand måtte to gange om dagen sprøjte sig med hormoner.
Cathrine Widunok Wichmand måtte to gange om dagen sprøjte sig med hormoner. Foto: Privat
Vis mere

Men kampen for ønskebarnet har ikke kun kostet blod, tid og tårer. Den har også kostet venskaber.

»Man oplever sig selv som et fremmed menneske, når man pumpes med hormoner,« siger Cathrine Widunok Wichmand.

»Jeg var i forvejen sårbar, ked af det og syntes, at fertilitetsbehandling var fucking hårdt. Men monstrene vokser sig endnu større, når man får skudt en masse hormoner ind i kroppen og bliver både bims og ked af det. På et tidspunkt kunne jeg ikke mærke, hvor jeg selv sluttede, og hormonerne tog over. Jeg blev langsomt et skørt menneske, og det kontroltab er enormt skræmmende,« siger hun.

»Jeg gik rundt og kiggede på alle veninderne, der fik børn, og pludselig blev usikkerheden over, om jeg selv nogensinde ville få den drøm opfyldt, endnu større oppe i mit hoved. Jeg har veninder, som jeg i dag føler, jeg skal sige undskyld til, fordi jeg ikke kunne rumme deres lykke, men samtidig føler jeg jo heller ikke, det var mig. For der kommer så mange følelser i spil, som man slet ikke kan forholde sig til.«

Cathrine og Adam Wichmand med nyfødte Eddie.
Cathrine og Adam Wichmand med nyfødte Eddie. Foto: Privat
Vis mere

Men for Cathrine Widunok Wichmand er den vigtigste årsag til borgerforslaget det kontroltab og den umyndiggørelse, hun allerede har oplevet flere gange, fortæller hun og husker tilbage på den dag, hvor det æg, som viste sig at blive til lille Eddie, blev lagt op.

»Så stod jeg der i bar røv med bukserne nede om anklerne, og så klappede lægen mig på skulderen og sagde: 'Hvad siger man så?' Som om jeg skulle sige tak for ham. Det er så underligt og mærkeligt, at det, der er så privat mellem to mennesker, bliver noget, som flere mennesker bliver involveret i. Hvis man har set 'Handmaids Tale' – hele den proces, hvor der er en masse mennesker inde over, at man skal have et barn: Det er virkeligheden. Og det er så grænseoverskridende,« siger hun.

Derfor føler hun ikke, at den danske stat også skal have lov at bestemme, hvad der skal ske med æggene derefter. Det er hendes æg. Hendes dna, understreger Cathrine Widunok Wichmand, der ville være villig til selv at betale for fem år mere, hvis det er det, det skal komme an på.

Foreløbig har borgerforslaget fået mere end 20.000 underskrifter. Opnår det 50.000 underskrifter inden november, vil det blive behandlet i Folketinget.