De seneste to sæsoner af 'Badehotellet' foregår under Anden Verdenskrig, og derfor er der nu også nazister med i TV 2s populære serie.

Har du undret dig over, om de tyske soldater spilles af danske eller tyske skuespillere, så er svaret: De er tyske, og fordi de til daglig bor i Tyskland, oplever de ikke på samme måde som deres danske kollegaer 'Badehotellet's enorme popularitet.

I denne sæson har der især været fokus på den unge tyske soldat Stefan Berger, som bliver dømt til døden for at flygte fra den tyske hær.

Han spilles af den 19-årige tyske sanger og skuespiller Juls Serger, der oprindeligt kommer fra Dortmund-området, hvor han fra en ung alder turnerede Tyskland rundt med forskellige kor- og operaproduktioner.

»Grundlæggende ledte de efter en tysk skuespiller, der kunne synge, og jeg opfyldte kriterierne,« fortæller Juls Serger, om hvordan han kom med i 'Badehotellet'.

I ottende sæson af 'Badehotellet' bliver den unge tyske soldat Stefan Berger (i midten, red.) dømt til døden for at flygte fra den tyske hær.
I ottende sæson af 'Badehotellet' bliver den unge tyske soldat Stefan Berger (i midten, red.) dømt til døden for at flygte fra den tyske hær. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Vis mere

Juls Serger.
Juls Serger. Foto: AgenturSchwarz
Vis mere

Han kendte ikke meget til hverken Danmark eller 'Badehotellet', før optagelserne gik i gang sidste sommer. Han så et par afsnit, og derefter gik turen til studierne i Albertslund i udkanten af hovedstadsområdet.

»Jeg havde aldrig været i Danmark før. Jeg forbinder selvfølgelig de skandinaviske lande med et godt sundhedsvæsen og høje levestandarder, og nu hvor jeg har været der, kan jeg sige, at København er en smuk by.«

Hans karakter i 'Badehotellet' ender med at flygte, fordi han ikke må have en kæreste, der er halvjøde.

»Nazisterne gjorde nogle forfærdelige ting, og det er forfærdeligt bare at tænke på, at man ikke må se den, man elsker, på grund af deres religion,« fortæller Juls Serger.

Stefan Berger spilles af den tyske skuespiller Juls Serger.
Stefan Berger spilles af den tyske skuespiller Juls Serger. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Vis mere

Imellem optagelserne brugte han først og fremmest tiden med de andre tyske skuespillere, da de ud over at have flest fælles scener også kunne tale tysk sammen.

»Men de danske skuespillere og hele holdet var så venlige, så jeg nød alles selskab,« tilføjer han.

Han er begyndt at få lidt fanpost fra danske 'Badehotellet'-seere, men generelt mærker han endnu ikke til seriens store succes.

»Ud over dette interview har jeg ikke oplevet den store popularitet endnu,« fortæller Juls Serger og tilføjer, at hans medvirken i 'Badehotellet' indtil videre heller ikke har ført til nye roller i Danmark.

Her får du et overblik over de andre tyskere i 'Badehotellet':

Uwe Kiessling spilles af den tyske skuespiller Anton Rubtsov.
Uwe Kiessling spilles af den tyske skuespiller Anton Rubtsov. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Vis mere

Anton Rubtsov
Den 33-årige tysk-russiske skuespiller fra Berlin spiller i 'Badehotellet' den tyske løjtnant Uwe Kiessling, som har et godt øje til Amalie Dollerups Amanda-karakter. Han har internationalt gjort sig bemærket i den tyske Netflix-serie 'Dark'.

Menig Botho spilles af den tyske skuespiller Julius Nitschkoff.
Menig Botho spilles af den tyske skuespiller Julius Nitschkoff. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Vis mere

Julius Nitschkoff
Den 25-årige tyske skuespiller fra Berlin spiller i 'Badehotellet' den unge tyske soldat Botho, der har svært ved at styre sin begejstring for de danske badehotel-stuepiger og samtidig hele tiden er efter sin medsoldat Stefan Berger. Julis Nitschkoff har medvirket i en lang række tyske film og tv-serier.

Sergent Kuno Schöndorff spilles af tyskeren Dennis Hermann.
Sergent Kuno Schöndorff spilles af tyskeren Dennis Hermann. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Vis mere

Dennis Hermann 
Den 35-årige tyske skuespiller fra Remscheid spiller i 'Badehotellet' den tyske sergent Kuno Schöndorff, der nægter den unge Stefan Berger at sende breve hjem til sin halvjødiske kæreste. Dennis Hermann har medvirket i flere tyske tv-serier.

Den tyske oberst Otto Fuchs spilles af den tyske skuespiller Joachim Kappl.
Den tyske oberst Otto Fuchs spilles af den tyske skuespiller Joachim Kappl. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Vis mere

Joachim Kappl
Den 67-årige tyske skuespiller fra Fahrenbach spiller i 'Badehotellet' den tyske oberst Otto Fuchs, der forsøger at snyde Grosserer Madsen til at bygge for nazisterne i Hanstholm. Otto Fuchs har en lang karriere med roller i tyske film og tv-serier.