Det halve af Abba genforenet for en aften!

Der blev lige kastet en ekstra portion glimmer over gallapremieren på den danske udgave af succesmusicalen 'Mamma Mia'.

For ikke alene dukkede Björn Ulveaus op på den røde løber. Han fik følge af selveste Agneta Fältskog!

Dermed var et halvt Abba samlet for at overvære den danske "Mamma Mia".

De to var gift i Abba tiden, men blev skilt i slutningen af '79, tre år før den succesfulde popgruppe blev opløst i starten af 80erne.

Agnetha Fältskog har i mange år været betegnet som sky og har opført sig som en eremit. Men de senere år er hun lige så stille begyndt at vende tilbage til rampelyset.

Blandt andet var hun også tilstede ved den svenske premiere på musicalen Mamma Mia.