Den var ikke til forhandling. Nøgenheden. Og derfor smed Birthe Neumann også kludene, da hun indledte sin karriere.
Først i sin første filmrolle i 'Hovedjægerne' fra 1971. Året efter i opsætningen af den polske forfatter Witold Gombrowicz' 'Operette' på Det Kongelige Teater.
Som ung, nyuddannet skuespiller havde hun ikke rigtig noget valg, forklarer hun i Ud og se og uddyber, at hun selvfølgelig kunne have sagt: »Det vil og kan jeg ikke. Fandeme nej.« Men at det ville have kostet hende rollen.
Så i stedet indvilgede hun i at være nøgen. Foran publikum, medskuespillere, scenefolk og andet godtfolk.
»Jeg skulle spille ung og uskyldig, og jeg var lille og tynd. Og pissefuld. Jeg var så angst for det, at jeg fik min påklæder til hver aften at give mig et kæmpe glas vermouth inden akten.«
»Og jeg fik konstrueret en lille toupé, som jeg med teaterklister limede på forneden i et desperat forsøg på at føle mig mindre nøgen,« fortæller hun i magasinet.
Bedre blev situationen ikke af, at hun skulle synge et stykke, der lå for højt til hendes stemme. Eller at hun nærmest var blind, fordi hendes kontaktlister tørrede ud i det stærke scenelys.
Eller at pressefotografer dokumenterede hele seancen, selvom hun var blevet forsikret om, at det ikke ville ske.
Sidstnævnte resulterede i, at Ekstra Bladet brugte nøgenbillederne af hende, hver gang mediet omtalte hendes første år som skuespiller.
Og det var ret traumatiserende, fortæller hun i interviewet med Ud og se og uddyber, at hun aldrig fik sagt ordentlig fra. Heller ikke, når hun på Det Kongelige Teater oplevede at blive klappet bag i. Pillet ved. Det var ubehageligt, fortæller hun:
»Men det er først nu her, vi virkelig snakker om de ting. Det er også først nu, det går op for mig, at det var en form for overgreb at sige til en ung pige, at hun skulle smide tøjet i en forestilling: ’Det er fuldstændig naturligt. Du kan sagtens gøre det!’«
Den i dag 73-årige skuespillerinde understreger, at hun trods alt ikke føler sig udnyttet. Hun fandt sig bare i lidt for meget.
