Allerede da hun slog øjnene op, kunne hun mærke, at noget var helt anderledes den morgen. Hun nærmest sprang ud af sengen. Flåede gardinerne til side. Og smilede. For første gang i lang tid.

»Jeg blev glad. Simpelthen. Jeg havde været i mørket og kunne pludselig se lys og farver. Kunne begynde forfra. Overskue tingene,« siger Birthe Neumann med livet og lysten fortsat sprudlende ud af øjnene.

Selvom dagen, hun refererer til, nu ligger 30 år tilbage i tiden, trækker den alligevel tråde til det menneske, som den populære 74-årige skuespiller er i dag. Et menneske, der skulle lande i den dybeste og mørkeste depression for at finde og blive sig selv.

»Det er afgjort det vigtigste vendepunkt i mit liv,« siger Birthe Neumann da også.

Den dag, hvor glæder vendte tilbage, kalder Birthe Neumann det største vendepunkt i sit liv.
Den dag, hvor glæder vendte tilbage, kalder Birthe Neumann det største vendepunkt i sit liv. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Netop nu er hun aktuel i Bille Augusts nye storfilm, 'Pagten', hvor hun spiller Karen Blixen, en af de mest ikoniske kvindefigurer i dansk historie. En præstation, der i filmmagasinet Ekko allerede er blevet udråbt til en 'kraftpræstation'.

»Det er da fantastisk. Overvældende, men …,« starter hendes reaktion. Ikke fordi hun er utaknemmelig over roserne, men fordi hun også ved, at netop søgen efter andres anerkendelse var det, der for år tilbage sendte hende ned i hullet.

Som barn havde lille Birthe modtaget den slags roser med en selvfølgelighed. For hun havde meget høje tanker om sin fremtid.

»Jeg har altid haft nogle helt sindssyge forestillinger om, hvad der lå og ventede. Helt fra jeg var lille, hvor jeg troede, at jeg var Guds udvalgte – at der var ting i verden, som ikke fungerede optimalt, som Gud på et tidspunkt ville give mig besked om at gøre noget ved,« fortæller hun og mindes Sovjetunionens tidligere premierminister Nikita Khrusjtjov og Den Kolde Krig som en af de ting.

At hun – lille Birthe fra Vanløse – skulle forsone parterne. Tø krigen op.

I dag kan hun godt undre sig over, hvor storhedsvanviddet kom fra, men som barn var Birthe Neumann overbevist om, at hun var Guds udvalgte.
I dag kan hun godt undre sig over, hvor storhedsvanviddet kom fra, men som barn var Birthe Neumann overbevist om, at hun var Guds udvalgte. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»En gang imellem kan jeg godt undre mig over, hvor fanden det storhedsvanvid er kommet fra, når jeg samtidig har været så ængstelig, nervøs og underdanig. Så hvad fanden kommer det fra?« spørger hun ud i luften og griner. Af sig selv.

Siden fulgte en overbevisning om, at hendes mission var at blive krigskorrespondent. Især så hun for sig, at hun vendte hjem fra verdens brændpunkter og var berømt.

Men så en dag kom det til hende: Hun skulle være skuespiller.

Som 22-årig kom Birthe Neumann ind på Statens Teaterskole. Fuld af drømme om Hollywood, storhed og berømmelse. Som andre var herre over.

»Jeg har oplevet, at nogle har sagt, at de ville tage mig under deres vinger. Og det har skræmt mig fra vid og sans,« siger Birthe Neumann, hvis egne oplevelser trækker tråde til 'Pagten'.

Scene fra filmen 'Pagten' med Birthe Neumann og Simon Bennebjerg som henholdsvis Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig.
Scene fra filmen 'Pagten' med Birthe Neumann og Simon Bennebjerg som henholdsvis Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig. Foto: SF Film/Rolf Konow
Vis mere

Her tager Karen Blixen netop den unge forfatter Thorkild Bjørnvig under sine vinger i det, der udvikler sig til et farligt forhold i magtens ubalance.

»Så selvom den her historie er en kvinde, kan jeg godt se spejlingen. I mit tilfælde var det en ældre mandlig instruktør, som så noget i mig og havde magt og indflydelse. 'Hold dig til mig, og så skal det nok gå,' sagde han.«

»I det lange løb kunne jeg holde det væk. Men et stykke hen ad vejen kunne jeg ikke, og den del af mig selv har jeg det stadig svært ved. Den gjorde mig vildt skamfuld og bange. For det var ikke bare mit talent, han talte om,« siger Birthe Neumann, som ikke har lyst til at gå i detaljer med krænkelserne, men ved, at hun deler sin oplevelse med mange andre i faget, og finder det dejligt, at en ny generation nu italesætter det.

Dengang spillede hans tilbud lige ned i hendes store drøm om at lykkes i faget. Den drøm, der gjorde, at skuespillet fyldte næsten alt.

»Der er jeg allerede skuffet. Lyset er slukket i øjnene,« siger Birthe Neumann om dette foto, der er taget af hende og Steen Springborg i 'Hesteguden' på Det Kongelige Teater, to år efter at hun blev uddannet. »Jeg står bagved og tænker, at Steen Springborg er genial, og at det har jeg også troet, at jeg var, på et tidspunkt.«
»Der er jeg allerede skuffet. Lyset er slukket i øjnene,« siger Birthe Neumann om dette foto, der er taget af hende og Steen Springborg i 'Hesteguden' på Det Kongelige Teater, to år efter at hun blev uddannet. »Jeg står bagved og tænker, at Steen Springborg er genial, og at det har jeg også troet, at jeg var, på et tidspunkt.« Foto: NF
Vis mere

»Især som ung lod jeg det fylde for meget, fordi jeg gerne ville være så god, så dygtig. Gerne ville være berømt og anerkendes. Så jeg sagde ja tak til alt, fordi jeg tænkte, at det kunne være chancen. Jeg var forvirret, jeg var ufokuseret,« beskriver hun.

»Det kom til mig meget senere, at det hele handlede om noget helt andet. Om at sige ja til det, jeg havde brug for og lyst til.«

Men der skulle en depression til, før Birthe Neumann kom til den erkendelse. Fra hun var 36 til 44, var hun fanget i mørket. Indtil hun blev så syg, at hun lod sig indlægge.

»Jeg fik medicin ad flere omgange. Og fik omsider en, der virkede. Først der kunne jeg begynde forfra. Overskue tingene,« siger hun om vendepunktet, hvor hun sprang ud af sengen og pludselig kunne se lyset og meningen med det hele.

»Det er ikke andres domme eller vurdering, der tæller. Men min egen. At du selv har det godt med det, du laver.«

Derfor takker hun for de seksstjernede roser fra filmmagasinet Ekko og tilføjer et 'men'. For skuespillet har siden dengang været hobby. Noget, hun gør af lyst, når hun har lyst. Ikke af pligt.

For pligten og jagten efter ros og anerkendelse har også kostet.

»Rollen som mor fik ikke nok,« siger Birthe Neumann, som i 1975 fik datteren Stine og allerede efter ti dage vendte tilbage på jobbet på teatret, hvor både hun og hendes mand var ansat.

Birthe Neumann og Paul Hüttel med datteren, Stine.
Birthe Neumann og Paul Hüttel med datteren, Stine. Foto: GEERT BARDRUM
Vis mere

»I meget af Stines barndom blev hun anbragt hos mine forældre, fordi vi spillede. Dengang syntes jeg, at det var skidesmart, at de gad lave aftensmad til os, tog hende om natten og kørte hende i vuggestue, børnehave og senere i skole.«

»Først alt for sent gik det op for mig, at det kun var mig selv, jeg snød. Det gjorde ondt,« erkender Birthe Neumann, hvis datter på ingen måde var et forsømt lille barn uden en mors kærlighed.

»Men oplevelsen af at være gået glip af en masse ting, fordi arbejdet fyldte for meget – den sved.«

Adskillige gange i sit 74 år lange liv har Birthe Neumann måttet justere på sit liv og sine forventninger til det. Mange store drømme blev aldrig udlevet.

»For jeg kom jo ikke til Hollywood. Og fik heller ikke de store babser, jeg skulle have haft. De havde fandeme hjulpet, kan jeg love dig. Så der er nogle ting, hvor jeg godt nok er blevet snydt,« siger hun med en klukkende latter.

Til gengæld ville hun ikke være foruden den ro, som hun fandt i sig selv efter depressionen, og som hun har bevaret.

Mange store drømme er aldrig blevet udlevet. Men den ro, som hun fik efter sin depression, vil hun ikke være foruden.
Mange store drømme er aldrig blevet udlevet. Men den ro, som hun fik efter sin depression, vil hun ikke være foruden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Så selvom hun er glad og lykkelig for, at roller som den i 'Pagten' lander i hendes turban, er den største lykke i hendes liv lige nu, når hendes barnebarn sender et stolt foto af sig selv med en ært, han selv har været med til dyrke i sommerhuset, som hun og hendes mand købte for nogle år siden, og som siden er blevet udvidet, så der også er plads til datter, svigersøn og de to børnebørn.

»Jeg ved ikke hvorfor,« smiler hun, »men det gør mig virkelig glad. Det er så frydefuldt, at familien er samlet. En cirkel, der er sluttet.«

'Pagten' har premiere 5. august