17-årige Billie Eilish har en forudsigelse om det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Og hvis den forudsigelse viser sig at være rigtig, så er Donald Trump forsat præsident, når kalenderen siger 2021.

Det fortæller den amerikanske sanger i et interview med Los Angeles Times:

»Jeg er meget bekymret for 2020. Jeg tror, at dumme Trump bliver genvalgt, og det knuser mit hjerte. Nogle folk elsker bare forfærdelige mennesker. Det er underligt,« udtaler hun blandt andet.

17-årige Billie Eilish kan stemme for første gang i 2020.
17-årige Billie Eilish kan stemme for første gang i 2020. Foto: Danny Moloshok
Vis mere

Teenageren har endnu ikke kunne stemme ved et præsidentvalg, men det kan Eilish næste år, da hun fylder 18 år senere på måneden.

Og den verdenskendte sanger vil gøre, hvad hun kan for at sætte det rigtige kryds:

»Jeg kommer til at lave mine lektier. Jeg ved nemlig ikke, hvad det rigtige er.«

Selvom 17-årige Billie Eilish endnu ikke har kunnet stemme, så har hun gjort sig nogle tanker omkring et præsidentvalg:

»Jeg synes, det er sjovt, når en masse voksne mennesker tror, de ved, hvad det rigtige er.«

Når Eilish optræder rundt omkring i USA, opfordrer hun alle, der kan stemme, til at bruge deres stemme.

Sangerinden er blandt andet kendt for hits som 'Bad Guy' og 'Lovely'.

Det amerikanske præsidentvalg vil starte i november, og det vil være 59. gang, at der er valg i USA.