Det er en af årets mest celebre mode- og rigmandsbegivenheder i USA og med en billetpris på over 220.000 kroner per person, gør de fleste kendisser lidt ekstra ud af sig selv.

Det havde den amerikanske politiker Alexandria Ocasio-Cortez kaldet AOC også gjort, da hun troppede op i en yderst kontroversiel kjole. Men det ser nu ud til at give bagslag.

Den 31-årige AOC er kongresmedlem for demokraterne i New York og er tidligere er blevet omtalt som USAs politiske superstjerne.

Mandag aften viste hun igen, at hun har ben i næsten, da hun til det prestigefyldte velgørenhedsbal til støtte for Metropolitan Museum of Art’s Costume Institute, hvor landets ypperste kendisser og milliardærer er kendt for at deltage, iførte sig en opsigtsvækkende kjole.

Alexandria Ocasio-Cortez så ganske normal ud forfra.
Alexandria Ocasio-Cortez så ganske normal ud forfra. Foto: JUSTIN LANE
Vis mere

AOC så ud til at passe godt ind i den store begivenhed, da hun ankom i sin kridhvide kjole, men da hun vendte sig om stod der med knaldrød skrift ‘beskat de rige’.

Temmelig modigt, mente mange, når listen af superrige forretningsfolk ved arrangementet er mange. Blandt andet har både USAs tidligere præsident Donald Trump samt New Yorks forhenværende borgmester, milliardæren Michael Bloomberg, tidligere begge været flittige deltagere.

Dertil kommer et antal af de mindre kendte rige, mens superstjerner som Jennifer Lopez, Kardashian-familien, Madonnas datter og andre kendte kastede glans over arrangementet i år.

Men mens mange mener, at det var sejt af AOC, der har gjort det til sine mærkesager at fokusere på klima, sundhed og pasning af børn, er andre ude med riven efter hende for overhovedet at deltage i og støtte arrangementet.

Bagpå havde den amerikanske politiker taget et klart budskab med til festen.
Bagpå havde den amerikanske politiker taget et klart budskab med til festen. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

En af de store kritikere er den kontroversielle, britiske debattør Piers Morgan:

»Den socialistiske kongreskvinde har brugt de seneste år på at belære verden om, at den materialistiske, uklare, uanstændigt prangende kapitalisme er en ondskab, der vil blive klodens undergang.«

»Og alligevel ser man hende her stå på den røde løber i det mest materialistiske, uklare, uanstændigt prangende eksempel på kapitalisme, man kan forestille sig – omgivet af hundredvis af de rigeste og mest privilegerede mennesker i det amerikanske samfund,« lyder det fra Morgan i Daily Mail.

Selv har AOC forklaret, at hun blev inviteret til begivenheden, og at hun derfor ikke selv har betalt for billetten. Desuden forsvarede hun sin deltagelse således:

»Met Gala er set som elitært og utilgængeligt … Som en kvinde fra arbejderklassen, ville jeg gerne opleve arrangementet, men også gerne gennembryde muren og udfordre industrien,« sagde hun til Vogue ved gallafesten.

Alexandria Ocasio-Cortez kom på alles læber tilbage i 2019, da hun blev udnævnt til et stjerneskud i amerikansk politik.

Det cementerede hun, da hun som den yngste kvinde nogensinde blev valgt til Kongressen.