Britney Spears eksmand Jason Alexander havde tilsyneladende sæde på forreste række under de voldsomme uroligheder ved Kongressen i forrige uge.

Den 39-årige Donald Trump-supporter delte sågar en selfie af sig selv ude foran bygningen i Washington, D.C.

På billedet er han iført en rød hue, hvor der står tallet '45', som er en henvisning til Donald Trump, den 45. præsident i rækken.

På grund af Jason Alexanders tidligere – opsigtsvækkende korte – ægteskab med popsangerinden Britney Spears har billedet vakt ekstra meget opsigt, og det er derfor blevet beskrevet i medier verden over.

Britney Spears eksmand, Jason Alexander, delte selv dette billede af sig selv foran Kongressen.
Britney Spears eksmand, Jason Alexander, delte selv dette billede af sig selv foran Kongressen.
Vis mere

Det er uvist, hvorvidt Jason Alexander var en del af den gruppe uromagere, som bestormede Kongressen, eller om han blev stående udenfor med demonstranterne.

På Facebook deler han dog nu et par – forvirrende – ord om sin tilstedeværelse under urolighederne, der kostede i alt fem mennesker livet.

I opslaget påstår Jason Alexander, at uromagerne er blevet betalt til at sætte Donald Trump i et dårligt lys.

'En kærlig, fredelig, patriotisk og historisk demonstration blev infiltreret af dårlige skuespillere, hvilket resulterede i hændelser, som mainstream medier nu har udnyttet mod præsidenten og de amerikanske borgere som en mulighed til at distrahere folk fra et stjålet valgresultat,' skriver han.

Britney Spears' ægteskab med Jason Alexander varede blot 55 timer.
Britney Spears' ægteskab med Jason Alexander varede blot 55 timer. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Umiddelbart tyder det altså på, at Britney Spears eksmand dermed afviser, at han var en af dem, der stormede regeringsbygningen, da oprørerne – ifølge ham – altså var skuespillere.

Noget, som ikke holder stik, da der indtil videre er blevet identificeret og anholdt flere personer med tilknytning til nogle af USAs mest ekstreme konspirationsgrupper på den yderste højrefløj.

Det drejer sig blandt andre om Jacob Anthony Chansley, der er kendt som QAnon-shamanen – opkaldt efter en bevægelse af konspirationsteoretikere. Han stormede Kongressen i bar overkrop, klædt i pelshue med horn, ansigtet malet i det amerikanske flags farver og udstyret med et spyd.

Ifølge norske Se og Hør er det da heller ikke første gang, at Britney Spears eksmand bruger sin Facebook-profil til at dele påstande, som stammer fra diverse konspirationsteorier.

Ægteskabet mellem barndomsvennen Jason Alexander og Britney Spears varede ganske kort tid.
Ægteskabet mellem barndomsvennen Jason Alexander og Britney Spears varede ganske kort tid. Foto: missing
Vis mere

Jason Alexander har på sin profil blandt andet hævdet, at coronapandemien er opfundet, og i en række opslag opfordrer han folk til at gå uden mundbind.

Han har også delt flere opslag, hvor det bliver påstået, at jorden er flad, og at vacciner generelt er farlige.

Jason Alexander og Britney Spears blev gift i Las Vegas 2004. Mere opsigtsvækkende var det dog, at ægteskabet kun varede 55 timer, før det blevet annulleret.

Begrundelsen lød dengang, at popsangerinden 'ikke forstod sine handlinger i sådan en grad, at hun kunne give samtykke til ægteskab'.

Britney Spears giftede sig kort efter med rapperen og danseren Kevin Federline. Et ægteskab, som varede i to år, og som udmøntede sig i to børn.