En falleret reality-stjernes anstødelige angreb på den sørgende Gary Barlow vækker nu harme i England.

- Forstår ikke, hvorfor Barlow er slået ud over den dødfødte Poppy. Har har andre børn. Tre ud af fire er ikke dårligt.

Sådan lyder et af indlæggene fra den britiske reality-stjerne Kenneth Tong på Twitter. Den tidligere Big Brother-deltager - og - må man formode - barnløse 28-årige Tong, fatter angiveligt ikke, hvorfor Gary Barlow og hans kone er ulykkelige over, at de fornylig mistede deres fjerde barn. Den lille pige, Poppy Barlow, var dødt ved fødslen.



Sangeren og hans kone udsendte kort efter en pressemeddelelse, hvor de fortalte om deres sorg og ønsket om at skabe en smuk begravelse for deres datter.

Til det har Tong følgende kommentar:

- Får Barlow halv pris på begravelsen, fordi hans datter var dødfødt?

Kenneth Tongs udfald på Twitter falder mange briter på det sociale netværk for brystet, og en hær af mod-indlæg er strømmet imod ham lige siden.

Blandt dem er en professor Green, som skriver:

- @MrKennethTong jeg har aldrig i mit liv set så afskyeligt forsøg på at få opmærksomhed......please lad være med at få børn.