Lyt til artiklen

Den amerikanske popsangerinde Beyoncé gav sine fans noget af en overraskelse, da hun lørdag aften gav koncert ved Atlantis The Royal Hotels åbning.

På scenen kom nemlig ingen ringere end hendes 11-årige datter, Blue Ivy under sin optræden med sangen 'Brown Skin Girl'.

Det skriver Page Six og viser videoer fra koncerten på Twitter.

På scenen kunne de mange glade fans se Blue Ivy med en mikrofon i hånden, men uden at synge, dog dansede hun med til sangen fra sin mor.

Den helt særlige gæst under nummeret 'Brown Skin Girl' er dog ikke helt ny – faktisk optrådte Blue Ivy i sin mors musikvideo til koncerten allerede som 8-årig. Nummeret blev udgivet i forbindelse med liveaction filmen 'Løvernes Konge' i 2019.

Ifølge Page Six fortalte verdensstjernen publikum ved koncerten, at både Jay-Z, hendes forældre – Tina og Matthew Knowles – samt de fem årige tvillinger Rumi og Sir var til stede.

Lørdagens optræden var den første fra popsangerinden i fem år. Beyoncés seneste optræden var i 2018, hvor hun og Jay-Z blandt andet lagde vejen forbi Danmark og gav koncert i Parken med musik touren 'On the Run 2'.

I juni var der ligeledes også godt nyt til fans af verdensstjernen – her annoncerede hun sit første album i seks år, 'Renaissance'.