Der var kongelige over det hele ved premieren på den nye udgave af Løvernes konge, der blev vist i London.

Dronningen af pop, Queen B, Beyoncé mødte nemlig ægte royale mennesker, da hun for første gang kunne hilse på hertuginde af Sussex, Meghan.

De to kvinder gav hinanden et varmt knus, og der blev også udvekslet gode råd om privatlivet, skriver det engelske medie The Daily Mail.

Og Beyoncés ægtemand, rapperen Jay Z, råddede nemlig den nybagte mor, hertuginde Meghan, til altid at finde alenetid sammen med manden, hertug af Sussex, prins Harry.

Det var et langt knus, som hertuginde Meghan og sangerinde Beyonzé udvekslede søndag aften. Niklas Halle'n/Pool via REUTERS
Det var et langt knus, som hertuginde Meghan og sangerinde Beyonzé udvekslede søndag aften. Niklas Halle'n/Pool via REUTERS Foto: POOL
Vis mere

Det var angiveligt første gang, Beyoncé mødte Meghan, men popsangerinden har ikke lagt skjul på, at hun er fan af den amerikanske tilføjelse til det engelske kongehus og den royale familie i det hele taget.

Hun skrev nemlig om hertuginde Meghan i forbindelse med 'Black History Month', måneden hvor man har ekstra fokus på afro-amerikansk historie i USA.

Det var på Beyoncés hjemmeside, at hertuginden blev nævnt.

Knuset, som blev udvekslet på den røde løber, varede flere sekunder, hvorefter det var prins Harrys tur til at give Beyoncé en hilsen.

Han holdt sig dog til at give hende et kys på kinden, efterfulgt af et håndtryk til hendes ægtemand Jay Z.

Og det var netop rapper Jay Z, som gav de royale gæster det gode forældreråd.

»Det bedste råd, jeg kan give jer, er altid at finde tid til jer selv,« sagde han til de nybagte forældre.

Beyoncé har både sunget sange til soundtracket til den nye liveaction-udgave af den berømte 'Disney'-film, og så har hun lagt stemme til løven Nala.