Historien om løjtnant Sixten Sparre og hans unge elskerinde Elvira Madigan er kendt som en Romeo og Julie-fortælling, hvor parret på tragisk vis ikke kunne få hinanden i livet og derfor gik i døden sammen.

Virkeligheden om sagen, hvor parret altså ifølge historiebøgerne tog sig af dage sammen på Tåsinge i 1889, er dog en anden og mere dyster, lyder det nu fra Sixten Sparres oldebarn.

Kathinka Lindhe, der på sin fars side er efterkommer efter den svenske Sparre, siger, at beviserne i høj grad peger på, at der var én gerningsmand, som stod bag den voldsomme død.

»Der er flere ting, der viser, at det altså ikke var den her romantiske død, som de valgte sammen, men i stedet var min oldefars plan alene,« siger Kathinka Lindhe.

Oldebarnet mener, at Sixten Sparre ønskede at lave en romantisk scene for sine sidste minutter i live, og for at gøre den fuldendt skulle han ligge med sin store kærlighed ved sin side.

Afgørende tegn peger dog på, at begge parter ikke var klar over, hvad der skulle ske i Nørreskov den sommerdag.

»Man kan bare se på den bagage, de havde med sig, da de flygtede fra Sverige. Sixten Sparre havde blot nogle ekstra underbenklæder, et par ekstra bukser, og så havde han en revolver og en æske patroner,« siger den svenske forfatter og journalist.

»Hvis man til gengæld kigger på Elvira Madigan, så havde hun alt, hvad hun ejede med sig. Hvorfor skulle man slæbe alle sine ting med sig, hvis hun vidste, det var hendes sidste tid?,« spørger hun retorisk.

På billedet ses Sixten Sparres to børn Märta Sophia Margaretha Luitgard og Karl Erik Ambjörn til venstre, og hans kone Luitgard Adlercreutz til højre.
På billedet ses Sixten Sparres to børn Märta Sophia Margaretha Luitgard og Karl Erik Ambjörn til venstre, og hans kone Luitgard Adlercreutz til højre. Foto: Foto: Privat
Vis mere

Kathinka Lindhe har skrevet bogen 'Sixten og Elvira: Historien om et mord', som er den anden bog, hun har skrevet om sin berømte slægtning.

Her dykker hun i særdeleshed ned i, hvordan en romantisk fortælling tog over og ikke overlod meget plads til virkeligheden, som måske var mere dyster.

Eksempelvis påpeger Kathinka Lindhe, at hendes oldefar levede langt over evne. Han voksede ifølge sit oldebarn op på et slot og fik alt, hvad han pegede på, indtil familien gik konkurs.

Uden penge var Sixten Sparre nødsaget til at lade sig hverve til militæret, hvor han kunne få gratis uddannelse.

Senere mødte han så Kathinka Lindhes oldemor, Luitgard Adlercreutz, og fik dermed muligheden for at gifte sig til penge. Penge, der dog ikke holdt.

Her et opslag i en af de mange aviser, som skrev om parrets død.
Her et opslag i en af de mange aviser, som skrev om parrets død. Foto: Foto: Privat
Vis mere

Ved hans død havde han en gæld, der svarer til en million kroner i nutidsmønt. En gæld, der bundede i en ekstravagant livsstil, som Sparre, der var af adelig slægt, ikke kunne finansiere.

»Man kan jo godt forestille sig, hvordan det måtte være, når alle de folk, han skyldte penge, blev ved med at kontakte ham.«

Sådan siger Kathhinka Lindhe, som faktisk mener, at hendes oldefar havde den romantiske død i tankerne, år inden han fik den gennemført.  Hun siger, at 'en død i skønhed' var en tanke i tiden, der fandtes dengang.

»Sixten ville gøre sig udødelig ved at blive husket med et romantisk fortegn,« siger Kathinka Lindhe, som mener, at oldefaren blev inspireret af Østrigs kronprins Rudolph og hans elskerinde, baronesse Marie Vetsera.

De tog livet af sig i januar 1889, og der var mange skriverier om tronarvingens død, som Sixten Sparre kunne have læst. Ligesom han også dyrkede digtere, der dengang hyldede især den romantiske død.

»Sixten Sparre var – lidt ligesom kronprins Rudolph – meget interesseret i kultur og teater. Han skrev selv digte, og iscenesættelsen af den fælles død på Tåsinge var som sidste akt i hans teaterstykke 'Livet',« siger Kathinka Lindhe.

Hun bemærker, at når der faktisk er tale om et mord, er det også interessant, at han på mange måder lykkedes med at kreere fortællingen om en smuk død.

Aviserne var glade for at skrive om det spektakulære selvmord med den adelige løjtnant fra en højere klasse og hans forbudte kærlighed, linedanserinden Elvira Madigan.

I Kathinka Lindhes familie måtte man ikke tale om oldefaren, men det skabte bare større nysgerrighed hos Kathinka, da hun voksede op.
I Kathinka Lindhes familie måtte man ikke tale om oldefaren, men det skabte bare større nysgerrighed hos Kathinka, da hun voksede op. Foto: Foto: Mette Stubkier
Vis mere

»Eksempelvis kan man læse i politirapporten, der beskriver, hvor Sixten Sparre og Elvira Madigan blev fundet, at hun bar en sort uldnederdel og en grå uldkofte. Desuden står der, at hun lå med hænderne krydsede på brystet,« siger Kathinka Lindhe og fortsætter:

»Der gik dog ikke så lang tid, før den københavnske avis Morgenbladet havde beskrevet, hvordan Elvira Madigan i stedet bar en hvid silkekjole og havde en arm draperet over sit hoved. Beretninger, de angiveligt havde fra en badegæst på Tåsinge,« siger Kathinka Lindhe.

Hendes bog udkommer 1. november, og den forsøger netop at gøre op med nogle af de falske fortællinger, der er om parrets tidlige død. Odenseanere kan desuden se en udstilling om parret på Sanderumgaard.