Nicklas Bendtner har været som en lukket bog i forbindelse med sin og forlovede Caroline Flemings nyfødte søn. Men succes på fodboldbanen har åbenbart givet lyst til at fortælle omverdenen om sin søn, jul og det at blive far.

For efter at have startet inde i kampen mod Wigan, hvor den danske angriber scorede et mål, har han åbenbart ikke kunne holde sin begejstring nede. På sin egen hjemmeside www.nicklas-bendtner.com skriver den danske angriber blandt andet:

- Jeg dedikerer mit mål til min nyfødte søn. Den 16. december fødte min forlovede en smuk dreng. Jeg kan ikke beskrive de følelser, som gik i gennem mig.

Selvom man er international forboldstjerne og bor i England, så har den unge Nicklas Bendtner stadig fastholdt de danske juletraditioner.

- Jeg har haft den mest fantastiske jul, man kan forestille sig. Jeg har haft min familie og min mormor på besøg og vi har haft holdt en almindelig dansk jul.

Bendtner junior, som dermed kunne opleve sin første jul, fik ikke lært, hvad en traditionel dansk jul er endnu.

- Det var min søns første jul, og han brugte mest tiden på at sove og spise. Ønsker jer et godt nytår, skriver han.