Ben Affleck er en af Hollywoods mest feterede filmstjerner, men privat går det knap så godt.

I onsdags måtte ekskonen Jennifer Garner ifølge gossipmedierne TMZ og People overtale Affleck til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik - for tredje gang.

»Det var meget stressende for hende. Og det var hårdt for hende at blive nødt til at gribe ind midt på eftermiddagen, endda i det offentlige rum. Men det var en krisesituation,« siger en kilde, som angiveligt er tæt på Jennifer Garner til People.

Garner havde ifølge People været chokeret og rystet, da hun forlod Ben Afflecks hjem i Pacific Palisades, Californien, onsdag. Senere på dagen vendte hun tilbage, og kort efter kørte de til en afvænningsklinik i Malibu ved Los Angeles.

46-årige Jennifer Garner er ligesom Affleck en kendt skuespiller. Den 20. august i år fik hun en stjerne på Hollywoods 'Walk of Fame'. (Foto: Robyn Beck/AFP)
46-årige Jennifer Garner er ligesom Affleck en kendt skuespiller. Den 20. august i år fik hun en stjerne på Hollywoods 'Walk of Fame'. (Foto: Robyn Beck/AFP)
Vis mere

I december lod han sig også indlægge til afvænning.

Forholdet til produceren på tv-programmet 'Saturday Night Live', Lindsay Shookus, er ifølge de amerikanske medier smuldret. For tre dage siden blev han spottet sammen med Playboy-modellen Shauna Sexton.

Affleck lod sig første gang indlægge i 2001, hvor han blev behandlet for et omfattende alkoholmisbrug.

Jennifer Garner og Ben Affleck gik fra hinanden i 2015, men først sidste år søgte hun om skilsmisse. De har tre børn sammen.