Jennifer Lopez og Shakira tog hele verden med storm, da de natten til mandag dansk tid indtog scenen under det stort anlagte Super Bowl halftime-show.

Et show, der havde alt fra kæmpe pophits til stramme glimmerkjoler - men tilsyneladende også flere politiske budskaber.

Et af showets helt store øjeblikke var, da Jennifer Lopez' bare 11-årige datter Emme Muñiz kom på scenen og sammen med et kor af børn sang de indledende toner til Bruce Springsteen's sang 'Born in the USA'.

Jennifer Lopez' forældre er fra Puerto Rico, og under nummeret var netop Puerto Ricos flag med på scenen. Og det var ikke uden grund, mener kulturmediet Vanity Fair.

Jennifer Lopez med sin 11-årige datter og det puertoricanske flag.
Jennifer Lopez med sin 11-årige datter og det puertoricanske flag. Foto: TOM PENNINGTON
Vis mere

'Flaget blev vist, mens den ikoniske Springsteen-sang spillede, som var det for at minde seerne om, at puertoricanere også er amerikanske borgere,' skriver mediet.

Og de mange børn på scenen var da heller ikke tilfældigt, mener Vanity Fair og flere andre medier.

Mens 11-årige Emme Muñiz sang, var flere børn placeret foran dem på scenen i små runde installationer, der kan tolkes som værende et bur. Og præcis sådan har både flere medier og seere tolket showet.

'Mange mener, det var en reference til situationen ved den amerikanske-mexicanske grænse, hvor immigrant-børn er blevet adskilt fra deres forældre og bliver tilbageholdt under forfærdelige forhold,' skriver mediet Mashable.

11-årige Emme Maribel Muñiz foran et at de bur-lignende installationer.
11-årige Emme Maribel Muñiz foran et at de bur-lignende installationer. Foto: Maddie Meyer
Vis mere

Samme analyse har Vanity Fair, og på Twitter er der også mange, der bemærker detaljen.

'Børn i bure!!!, Der var beskeden. Tak JLo og Shakira for at gøre noget for latinamerikanere,' skriver Twitter-brugeren Janette eksempelvis.

Flere andre er enige - og nogle påpeger også, hvordan den del af showet kun kan ses som en modstand mod Donald Trump.

Latinamerikanske sangere og dansere, børn i bure, spanske tekster, det puertoricanske flag, 'Born in the USA' sunget af en ung latinamerikansk pige... Hele Superbowl halftime-showet var et stort 'Fuck dig' til Trump og republikanere. Jeg er imponeret', skriver brugeren Kelly J. Cooper.