Det er et noget anderledes liv, som den tidligere skuespillerinde, Meghan, hertuginde Sussex lever i dag, i forhold til hendes tidligere liv.

Alligevel er det lykkedes den royale kvinde at holde tæt kontakt til sine bedste venner. Hertugindens veninde, den canadiske Jessica Mulroney er netop rejst til London for at se den lille nye.

Tidligere har man kunnet se på Jessica Mulroneys Instagram-profil, at hun skulle på en pigetur med sin femårige datter, og det var altså en helt særlig tur.

Den engelske avis The Sun har nemlig fanget Mulroney og datteren Ivy i lufthavnen i den canadiske by Toronto på billeder, hvor de var på vej ombord på et fly til London.

Her ses Jessica Mulroney, da hun ankom til sin bedstevenindes bryllup 19. maj 2018.. / AFP PHOTO / POOL / Chris Jackson
Her ses Jessica Mulroney, da hun ankom til sin bedstevenindes bryllup 19. maj 2018.. / AFP PHOTO / POOL / Chris Jackson Foto: CHRIS JACKSON
Vis mere

Hertuginde Meghan og Jessica Mulroney lærte hinanden at kende, da den royale kvinde spillede med i tv-serien 'Suits'.

Og det er et tæt venskab, de har, hvor blandt andet Jessica Mulroneys børn spillede vigtige roller i Hertugindens bryllup.

Jessica Mulroney har to sønner, tvillingerne John og Brian, og de holdt Hertuginden af Sussex' slør, inden hun trådte ind på kirkegulvet ved sit bryllup.

Derudover var datteren, lille Ivy, brudepige sammen med den engelske prinsesse Charlotte, som er datter af prins William og hans kone Kate.

Her ses tvillingerne John og Brian Mulroney sammen med Meghan Markle på hendes bryllupsdag. Chris Radburn / POOL / AFP
Her ses tvillingerne John og Brian Mulroney sammen med Meghan Markle på hendes bryllupsdag. Chris Radburn / POOL / AFP Foto: Chris Radburn
Vis mere

Andre store dage, hvor Jessica Mulroney har været til stede, er blandt andet ved hertuginde Meghans babyshower, som hun holdt for nyligt i New York.

Her var der andre prominente gæster med. For eksempel deltog George Clooneys kone, Amal Clooney, tennisspilleren Serena Williams og tv-personligheden Gayle King,  som er Oprah Winfreys tætteste ven.

I England satser folk også på, at Mulroney bliver udnævnt til at være hertug og hertuginde af Sussex' dreng Archies gudmor. Hvis man opsøger spilletjenester, er oddsene blot på 2 til 1, for at det sker.

Nu skal Jessica Mulroney så efter sigende se sin venindes førstefødte, som er blevet en del af et gammelt europæisk kongehus med vidtrækkende traditioner.