»De var vilde med at være der. Det slog dem ikke ihjel.«

Sådan siger sangerinden Barbra Streisand om de to drenge, der nu som voksne mænd står frem og anklager Michael Jackson for at have misbrugt dem seksuelt i årevis, når de besøgte ham på ranchen Neverland.

Streisand giver koncert i Hyde Park i London til juli og har i den anledning givet et interview til den britiske avis The Times.

I en længere samtale med avisen udtaler den 76-årige verdensstjerne, at hun tror på de udsagn, Wade Robson og James Safechuch kommer med i den meget omdiskuterede dokumentar 'Leaving Neverland'.

Foto: FRAZER HARRISON
Vis mere

Men hun tilføjer, at drengene - efter hendes mening - var 'vilde med at være der' (hos Michael Jackson på Neverland, red.), og at 'uanset, hvad de blev udsat for, så var det ikke noget, der slog dem ihjel'.

De to mænd, som nu begge er i 30'erne, fortæller i filmen detaljeret om, hvordan deres store idol forgreb sig på dem, fra de var henholdsvis syv og ti år.

Filmen, som nu kan ses på streaming-tjenesten HBO, har vakt et ramaskrig blandt inkarnerede Jackson-fans og skabt heftig debat om, hvordan man skal forholde sig til anklager mod en mand, som ikke længere har mulighed for at forsvare sig.

Michael Jackson døde som bekendt i 2009. Han blev 50 år.

Foto: VINCENT AMALVY
Vis mere

I modsætning til Jacksons mange fans er Barbra Streisand overbevist om, at de to mænd taler sandt, når de fortæller om overgrebene i poplegendens soveværelse.

Krænkelser, som angiveligt var af både oral og anal karakter.

Ikke desto mindre har sangerinden alt andet end fordømmelse tilovers for Kongen af Pop, som hun selv nåede at møde et par gange.

Hun beskriver ham som 'meget sød, meget barnlig.'

Foto: STR
Vis mere

»Hans seksuelle behov var hans seksuelle behov, som stammede var den barndom eller det dna, han måtte have haft,« siger hun til avisen.

»Du kan sige 'misbrugt', men disse børn, som du hører fortælle (vidneudsagnene fra de to nu voksne mænd, red.), var henrykte over at være der. De er nu begge gift og de har begge børn, så det var ikke noget, der slog dem ihjel,« lyder bedømmelsen fra Streisand.

Da journalisten vil vide, om hun føler vrede mod Jackson for det, han - angiveligt - har gjort, svarer hun:

»Det er en kombination af forskellige følelser. Jeg har ondt af børnene. Jeg har ondt af ham. Jeg tror, jeg bebrejder deres forældre, som tillod, at deres børn sov med ham. Hvorfor havde Michael behov for, at disse små børn klædte sig ud som ham, for show, dansen og hattene?« spørger hun.

Barbra Streisands udtalelser skabte straks en storm på Twitter, hvor flere har svært ved at tro, at det, de læser, er sandt.

En af dem er dokumentarfilmens instruktør, Dan Reed. Han skriver i et svar til sangerinden.

'Det slog dem ikke ihjel' @Barbra Streisand, sagde du virkelig det?!'

Også Barbra Streisands egne fans er chokerede over hendes udtalelser.

En skriver, at hun ikke længere vil følge sangerinden på de sociale medier. En anden, at han straks går hjem og smadrer alle hendes plader.

Filmen 'Leaving Neverland' har fået musikelskere over hele verden til at tage afstand fra Kongen af Pop og hans musik, mens hans fans har langet kraftigt ud efter Wade Robson og James Safechuck og forsøgt at så tvivl om deres troværdighed.

Instruktøren Dan Reed siger i en kommentar til nyhedsbureauet AFP, at den slags reaktioner har gjort sig gældende, lige siden de første anklager mod Michael Jackson dukkede op i 1993.

»At anklage to mænd, som har modet til at sige, at de blev voldtaget som børn af denne guddommelige person, og gøre dem til syndebukke, er absurd og forgæves,«