Lyt til artiklen

'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss har delt et billede på Instagram, hvor hun er i gang med at slikke snot af sit barn.

Og det har skabt en del blandet reaktioner fra hendes følgere på det sociale medie.

Blandt andet er der nogle der skriver:

'Jeg er på ingen måde bakterieforskrækket, men lige denne. Det bliver et pænt nej tak' imens en anden skriver 'Jeg har ALTID en pakke vådservietter med, så det er ikke nødvendigt.'

Det er dog ikke alle hendes følgere, der synes det er så ulækkert:

'Selvfølgelig har jeg det. De lever begge to endnu og det gør jeg også. I bedste velgående,' skriver en mor i kommentarfeltet.

Da B.T fanger Annemette Voss på telefonen, forklarer hun, at hun kun har lagt billedet på Instagram, fordi hun synes, at det var sjovt.

»Jeg kyssede min søn, og han sad og slikkede snot af næsen, da jeg tog billedet. Og så opdagede jeg jo bare bagefter, at det var blevet fanget på kamera. Og så synes jeg jo bare, at det var sjovt at dele,« fortæller Annemette Voss, som hellere vil rengøre sine børn tungen end med hendes tøj:

»Det synes jeg da er mere ulækkert. Så står jeg der med beskidt ærme. Jeg har typisk silkebluser på, og så har jeg snot hele vejen op af armen.«

Annemette Voss forklarer videre, at hun ikke altid er super tjekket og har fået pakket vådservietterne med.

Og det er altså her, at den lidt alternative metode for at gøre sine børn rene kommer i brug:

»Jeg kan ikke forklare dig hvorfor. Jeg har ikke lige tænkt, at det var ulækkert. Man gør så mange mærkelige ting, når man er mor. Man gør jo bare tingene i en hurtig vending.« afslutter Annemette Voss.