Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det er andet end kage, der har fået Tilde Wexøe Munkholms mave til at vokse på det seneste.
'Den store bagedyst'-stjernen er nemlig gravid med sit første barn.
Det afslører den 25-årige influencer og tv-bager på sin Instagram-profil.
'Der vokser en lille baby inde i min mave,' skriver hun til et billede af sig selv og kæresten Thomas med en stribe scanningsbilleder i hånden.
Tilde Wexøe Munkholm deltog i tiende sæson af DRs populære bageprogram, hvor hun opnåede en sjetteplads og måtte se sig slået af blandt andre SæÞór Kristínsson, som kunne løfte trofæet i finalen.
Dengang arbejdede hun som butikschef i brudekjolebutikken Copenhagen Bridal i København, men er siden begyndt at læse markedsføringsøkonomi.
Herudover bruger hun sin velbesøgte Instagram-profil til at dele ud af opskrifter og glimt fra hverdagen.