Der er kærlighed i luften på denne højhellige søndag.

I hvert fald på Instagram, hvor Anna-Kathrine Dybtved netop har delt en spændende nyhed.

Hun skal nemlig giftes. Det skriver Se og Hør.

Og lykkerusen er ikke til at tage fejl af.

'Øjnene er blanke, smilene store og alt inden i mig er fyldt af glæde og kærlighed,' skriver den aarhusianske 'bagedyst'-deltager i sit opslag på Instagram.

En nyhed, der har fået stor opmærksomhed i 'Bagedyst'-miljøet.

Blandt lykønskningerne i kommentarsporet finder man både de tidligere vindere Emil Obel og Liv Martine – og Frederik Haun, der var med i den nyeste sæson.

Anna-Kathrine Dybtved var ligeledes med i 'Den store bagedyst' i 2021, hvor hun mistede forklædet lige inden finalen.

Siden har hendes farverige, kreative og ekstraordinære kager præget hendes Instagram-profil, hvor mere end 4.700 mennesker følger med.