»Jeg har gået rundt som en løve i et bur, så jeg har virkelig set frem til at komme på arbejde igen og se mine kunder. Men...«
Det er med blandede følelser, at Beate Stengaard onsdag vender tilbage til den frisørsalon, hun til daglig arbejder i. For selvom hun glæder sig til atter at få en saks i hånden, hænger en mørk sky af nervøsitet og frygt også tungt i luften omkring hende.
Frisøren, hvis grin og ansigt blev landskendt i den seneste sæson af 'Den store bagedyst', ved nemlig ikke helt, hvad hun skal synes om regeringens seneste skridt på vejen mod et genåbnet Danmark.
Natten til fredag gav statsminister Mette Frederiksen og co. grønt lys til, at flere liberale erhverv så småt må vende tilbage til arbejdet. Søndag kom retningslinjerne for, hvordan det så skal foregå.
»Jeg er som frisør lidt uforstående. Vi får hele tiden at vide, at vi skal holde afstand og ikke må have fysisk kontakt til andre. Og nu skal vi så ud og gøre det, vi ikke må. Det har jeg stadig ikke helt forstået, og det virker lidt skørt i min verden.«
Selvom frisørsaloner landet over fra mandag kan byde spaltede spidser og uheldige hjemmeklipninger velkommen i frisørstolene, har Beate Stengaards chef besluttet først at åbne onsdag. Simpelthen for at være sikker på, at alle værnemidler og forholdsregler kan nå at komme på plads.
Men selv når alle sikkerhedsforanstaltninger er taget, kan Beate Stengaard ikke undgå at komme tæt på sine kunder, og derfor er hun også spændt på at se, hvordan det hele kommer til at gå.
»Jeg sidder jo hele vejen rundt om kunden. Fra ører til ører. Jeg kan jo ikke sige til kunden, at pågældende kun kan få klippet håret i nakken, så vi undgår at sidde ansigt til ansigt. Det dur jo ikke. Jeg tror, jeg skal have fingrene i det for at se, om det fungerer – og hvordan.«
Én ting er de fysiske udfordringer. En anden ting er den mentale. For arbejdsmentaliteten vil utvivlsomt blive anderledes, påpeger frisøren.
»Det er jo en enorm tillid, man skal have til sine kunder. En tillid til, at de vil passe på mig, de andre kunder, mine kollegaer og sig selv. I disse tider kan det måske være mere svært at stole blindt på folk, men det er vi jo nødt til i servicefaget.«
»Jeg kan jo ikke ringe til alle mine kunder fra morgenstunden og spørge, hvordan de har det. Jeg er nødt til at stole på, at de gør det rigtige. Det, synes jeg, er lidt angstprovokerende: at man lægger så meget i hænderne på et andet menneske.«
Siden regeringen natten til fredag meldte ud, at flere liberale erhverv – heriblandt frisører – atter kan holde åbent, er det væltet ind med tidsbestillinger. Beate Stengaard fortæller, at hun er fuldt booket de næste to uger, og dagligt har hun mellem 10 og 12 kunder. Og det er netop det, der gør hende lidt urolig.
»Hvis jeg bliver syg, ville det da være træls, men det skulle nok gå. Jeg er jo sund og rask. Men hvis jeg bliver smittet, kan der jo gå 14 dage, før jeg bliver syg, og hvis jeg i mellemtiden har haft 10 kunder om dagen, er det rigtig mange mennesker, jeg kan have smittet.«
»Det er jo ikke alle, der er lige så friske og frejdige som mig, og det er ikke rart at tænke på, at man måske skal ringe til dem og fortælle, at jeg er blevet syg.«
Frygten til trods vender Beate Stengaard ufortrødent tilbage til sit arbejde på onsdag. Det kommer til at kræve tålmodighed fra kunderne, mens frisørerne får de nye arbejdsgange ind under huden.
»Jeg skal også lige have gang i fingrene igen. De er blevet helt stive af at blive holdt stille,« lyder det muntert fra frisøren.
Netop det muntre humør agter hun at tage med på arbejde på onsdag. Hun spår, at hun formentlig vil være endnu mere overstimuleret end normalt, og kollegaerne kan nok godt regne med at få talt ørerne af.
For uvisheden til trods glæder Beate Stengaard sig til at vende tilbage til frisørtjansen.
»Jeg vil helt sikkert gøre, hvad jeg kan, for at holde humøret oppe, for det er jo stadig et lidt skørt og utrygt samfund, vi er i. Hvis vi dvæler ved, at det er svært og hårdt, bliver det kun værre.«
»Det er helt okay at synes, at det hele er nederen, men man må også forsøge at smile og holde humøret højt. Og nu kan folk jo trods alt blive klippet igen,« afslutter hun med et grin.
