Rosalinde Mynster - bedre kende som Fie fra Badehotellet - er flyttet sammen med sin nye kæreste.

Den 27-årige skuespiller afslørede forleden under et arrangement i Botanisk Have i København, at hun allerede har fælles adresse med den nye mand i sit liv.

»Vi har været sammen i fem måneder, så det er gået lidt hurtigt,« fortalte Rosalinde Mynster til ugebladet Se og Hør, da hun ankom til haven i forbindelse med sin medvirken i 'En Romantisk Aften'.

Hun ville dog ikke afsløre over for ugebladet, hvad kæreste hedder.

Tidligere på året kunne B.T. afsløre, at den unge skuespillerinde ikke er med i næste sæson af TV2's populære serie.

»Jeg var meget ung, da 'Badehotellet' gik i gang og beslutningen om ikke at fortsætte bunder udelukkende i en følelse af at have fuldbragt en rolle og et kapitel i min karriere. Jeg glæder mig til at følge sæson 6, men fra den anden side af skærmen,« lød det dengang fra Rosalinde Mynster.