Casper Christensen skal være far igen, hvis man skal tro hans seneste opdatering på Instagram.

Han og konen Isabel Christensen har allerede en lille dreng, som de fik i 2017, men nu kommer der altså angiveligt snart en lillesøster eller -bror.

Den 49-årige komiker åbnede allerede op for, at der var spændende ting på vej, da han torsdag lagde et billede på Instagram, hvor han skrev 'gode nyheder' efterfulgt af en hjerte-emoji.

Og nu er den gode nyhed altså offentliggjort. Parret, som blev gift i 2014, skal være forældre igen.

Isabel Christensens mor ønsker parret tillykke. Hun sender en række kysse-emojis afsted imod parrets billede.

Ligeledes har Cajsa Christensen, som Caspers ældre datter hedder, sendt et hjerte afsted mod opdateringen.

Hertil svarer hendes far tilbage med samme slags emoji, der signalerer kærlighed.

Efter billedet har ligget på Instagram i en time, har det høstet over 1.100 likes og 32 kommentarer fra venner og bekendte.

Samtidig med, at Casper Christensen lagde billedet af ham og konen, som holder sig selv på maven, lagde hun det samme billede på Instagram.

De to skal altså være formentlig være forældre igen, og deres fælles søn Cooper, som farmand Christensen har æret med en tatovering, skal være storebror.

Hans 32-årige kone blev dengang fejret under sin graviditet med en babyshower, hvor der blev lagt flere billeder ud på Instagram.

Casper Christensen har også to børn med ekskonen Anette Toftgård, som han var gift med frem til 2002, inden han dannede par med skuespillerkollegaen Iben Hjejle.

Komikeren skulle også være klar til at kunne kaste sig over rollen som far for endnu en lille ny, for han har nemlig fået en masse energi, efter han droppede at spise kød.

Det fortalte han til B.T:, hvor han indrømmede, at folk til og med mener, han er blevet sødere.

Det nye barn kommer dog heller ikke helt uventet, for komikeren har tidligere fortalt, at han ikke var afvisende overfor endnu en familieforøgelse.

Casper Christensen har nemlig sagt, at han godt ville være far til fire. Det fortalte han i 2017 til Se og Hør.