»Det dyreste, tror jeg, er en Burberry-jakke med dertilhørende bukser. Jeg gav 40.000 kroner for den,« siger Ibi Makienok.

»Den er meget klassisk. Jeg bruger den rigtig meget. Det er vanvittigt, men folk bruger penge på så meget, og det er mine penge, kan man sige,« siger tv-værten fra 'Date mig nøgen'.

Imponerende mange kendisser står på gæstelisten til aftenens modeshow: Trine Dyrholm, Lina Rafn, Line Baun Danielsen, Mattias Kolstrup, Ibi Makienok, Saszeline, Mille Dinesen, Medina og mange flere.

Fælles for dem er, at de bærer og har båret den unge designer Søren Le Schmidts tøj. Og de kender ham vist nok alle sammen.

Ibi Makienok medvirker i en kommende dansk film, afslører hun, men mere må hun ikke sige.
Ibi Makienok medvirker i en kommende dansk film, afslører hun, men mere må hun ikke sige. Foto: Claus Bech
Vis mere

Netop derfor dukker de jævnligt op til hans farverige show, hvor slanke modeller tirsdag aften går catwalk til Nina Simones evergreens tilsat elektroniske toner.

I dag spørger B.T. de kendte, hvad de har givet for deres dyreste stykke tøj.

Tv-kendissen Line Baun Danielsen har prompte et svar.

»Det er en frakkekjole fra Karl Lagerfeld, som jeg købte i New York i foråret. Jeg gav 5.000 kroner for den,« siger hun.

Line Baun Danielsen er ikke en modehaj, indrømmer hun, men har engang købt en pels for 30.000 kroner. Hun fortrød.
Line Baun Danielsen er ikke en modehaj, indrømmer hun, men har engang købt en pels for 30.000 kroner. Hun fortrød. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det er ikke i den højeste ende?

»Nej, for jeg er jo en nærigfætter,« griner hun.

»Jeg har også købt en pels engang. Den kostede 30.000. Det er 20 år siden, men den har jeg solgt for det halve.«

Hun griner igen.

»Den var smuk, og det var koldt, og jeg havde pengene. Og så fortrød jeg. Det er fuldstændig vanvittigt,« siger hun.

Faktisk går hun ikke meget op i mode, afslører hun.

»Ved du hvad, jeg går simpelthen slet ikke til modeshow, Søren har bare klædt mig på til to tidligere arrangementer, så jeg er slet ikke en modehaj,« siger Line Baun Danielsen.

Sangeren Mads Langer er her også, fordi han vil 'bakke sin gode ven Søren op'.

Mads Langer har købt en Gucci-jakke for 20.000 kroner, fortæller han.
Mads Langer har købt en Gucci-jakke for 20.000 kroner, fortæller han. Foto: Claus Bech
Vis mere

»Mit dyreste sæt tøj er en Gucci-jakke, der kostede lidt over 20.000 kroner, fordi den var vildt flot. Jeg følte, at der stod mit navn på den, og at den passede godt til min sommerturné for to år siden,« fortæller Mads Langer til B.T., inden han smutter ind.

Også skuespillerinden Trine Dyrholm kender og går i Soeren Le Schmidt. Men hun fortæller ikke prisen på sit dyreste stykke tøj.

»Jeg har nok været oppe i noget meget dyrere end 1000 kroner for en del år siden, og det hænger derhjemme.«

»Men jeg mødes også meget med nogen og bytter tøj. Så får man lige en gammel læderjakke tilbage,« siger hun.

I gamle dage gik hun selv model med Helena Christensen.

Trine Dyrholm promoverer gerne danske designere i udlandet.
Trine Dyrholm promoverer gerne danske designere i udlandet. Foto: Claus Bech
Vis mere

»De skulle bruge et rigtigt menneske, og det var mig. Og også hende, for hun var kommet op i årene,« griner hun.

Trine Dyrholm går selv lidt op i mode, og når hun er ude på filmfestivaler, promoverer hun dansk design.

»Jeg sad i juryen til Venedig Film Festival i 2017, hvor min gode ven Søren Le Schmidt fik en god omtale i Vogue, og også Ninna Yorks smykkedesign,« siger hun.

Sangerinden Lina Rafn elsker mode.

Lina Rafn pønser på, at Infernals tøj under næste års turné udelukkende skal bestå af genbrug.
Lina Rafn pønser på, at Infernals tøj under næste års turné udelukkende skal bestå af genbrug. Foto: Claus Bech
Vis mere

»Det dyreste sæt tøj var en Dolce Gabbana-kjole, da jeg skulle være jurymedlem til 'Top Model'. Jeg tror, vi snakker 10.000 kroner,« siger Lina Rafn.

Hun har kun brugt den et par gange siden, men overvejer at sælge kjolen til velgørenhed. Hendes øjne er bestemte, da hun siger, at vi skal stoppe med at købe tøj og smide det væk. For det kan kloden ikke holde til.

»Jeg pønser på, at næste års Infernal-turné kun skal være genbrug, hvor vi gensyr og køber genbrug,« siger sangerinden.

En af dem, som overholder principperne om at købe billigt og genbrugt, er forsangeren fra indierock-bandet Dúné, der gik hver til sit i 2018.

Mattias Kolstrup komponerer stadig musik, men hvad det bliver til i sidste ende, vides ikke.
Mattias Kolstrup komponerer stadig musik, men hvad det bliver til i sidste ende, vides ikke. Foto: Claus Bech
Vis mere

»Jeg har lige købt en blazer til 35 kroner i Blå Kors i Hobro. Det er mit seneste køb,« siger Mattias Kolstrup, der dog har fået aftenens jakkesæt af – surprise – Søren Le Schmidt.

Til gengæld husker han en dyrebar anekdote fra storhedstiden i bandet Dúné, da de spillede til et modeshow i Glyptoteket.

»Der var forfærdelig lyd, og vi bankede stedet ned, og Nik og Jay sad på første række,« siger Mattias Kolstrup.

»De var mega berømte og seje, og vi var fucking stive. Og Ole Bjørn fra bandet spyttede verdens største hakker, der landede lige foran Nik, og det havde vi det mega grineren over,« siger han.

»Så var vi til en efterfest for magasinet Cover, hvor vi kom til at lave en vandskade for 50.000 kroner. Det var noget med flamingokasser med smeltet is, der blev væltet,« siger han om festen i den hedengange Zum Biergarten ved siden af Pumpehuset.

»Ingen ved, hvordan det skete. Det var noget med vores daværende manager,« siger han.

Næste dag sad de i tourbilen og forsøgte at holde alt indenbords. Så meget for mode!

Her sidder de kendte og ser på mode.
Her sidder de kendte og ser på mode. Foto: Claus Bech
Vis mere