Med humor fejrede tv-værterne sig selv til årets store show TV-prisen, hvor Peter Ingemann, Sarah Grünewald, Anders Breinholt, Mette Reissmann, Sebastian Klein, Abdel Aziz Mahmoud og mange flere dukkede op.

»Sagt mellem dig og mig og B.T's læsere: Grunden til, jeg har det her tøj på, er, at tv-branchen er så satans selvhøjtidelig.«

Sådan siger tv-værten Peter Ingemann under det store show TV-prisen 2019 i Tivoli Hotel & Kongress Center. Klædt i alpedragt.

B.T. er på den røde løber. Og mingler i forhallen.

BT. TV Prisen. Her Peter Ingemann Hylder tv-branchen og kåre alt fra årets bedste vært til bedste tv-serie og underholdning. Stort show I Tivoli Congress Center, lørdag den 26. Januar, 2019.
BT. TV Prisen. Her Peter Ingemann Hylder tv-branchen og kåre alt fra årets bedste vært til bedste tv-serie og underholdning. Stort show I Tivoli Congress Center, lørdag den 26. Januar, 2019. Foto: Uffe Weng
Vis mere


Med vist nok hele tv-branchen. I alt er der 24 priser for bedste ditten og datten. Champagneglassene er fyldte, unge tjenere går rundt mellem kendisserne og serverer, inden det store show går i gang i den overdådige sal med balkon og store lysekroner.

Her bliver de hvide duge på række fyldt op af tv-kendisser, der tager for sig af menuen og ser frem til fri bar en hel time efter showet.

Her er politiske DR-værter som Abdel Aziz Mahmoud, smukke værter som Mette Reissmann og hele nationens natholdsvagt Anders Breinholt. Alle er nominerede enten i egen høje person eller som medvirken til et stort tv-program.

I aften fejrer tv-personlighederne sig selv, og det indrømmer Peter Ingemann blankt.

Peter Ingemann tager lidt gas på det hele
Peter Ingemann tager lidt gas på det hele Foto: Uffe Weng
Vis mere

»Særligt os tv-værter er selvhøjtidelige. Vi har en frygtelig tendens til at mene, at det, vi laver, er vigtigt,« siger Peter Ingemann, der har arbejdet som slagter.

»Det er sgu ikke vigtigere, det jeg laver nu,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, der er en grund til, at folk bliver tv-værter, skuespillere eller musikere, og det er: Se mig. Vi skal have indfriet noget, vi mangler. Jeg skal i hvert fald. Det er fixet med, at vi skal ses og anerkendes,« siger Peter Ingeman, der er nomineret til årets underholdningsvært.

Måske han danner en aura. Han er i hvert fald ikke den eneste, der i aften har sluppet selvhøjtideligheden. Selvironien fejler intet.

Sebastian Klein har for nyligt svømmet med spækhuggere. Han afliver myten om, at de er dødsensfarlige. Mærket stammer fra en dansk bjørneklo.
Sebastian Klein har for nyligt svømmet med spækhuggere. Han afliver myten om, at de er dødsensfarlige. Mærket stammer fra en dansk bjørneklo. Foto: Uffe Weng
Vis mere

Sebastian Klein blankt ankommer også med champagne i hånden.

»I aften tænker jeg kun på mig selv, vi mennesker er idioter, vi vil have medaljer, og jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke vinder,« siger han.

Han er nomineret for bedste nyskabende tv med naturprogrammet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr, der har været en seersucces. Spørgsmålet er så, om han har en god anekdote bag kameraet, som vi ikke allerede kender til.

Og det forholder sig så heldigt, at det har han!

»Der findes en plante, der hedder bjørneklo,« siger han og viser et stort mærke frem på armen.

»Jeg udsatte begge arme for bjørnekløer. Den her arm udsatte jeg så også for sollys, og det gjorde pisseondt. Jeg gjorde det for forskningens skyld,« siger han og understreger, at det kun er i aften, han fejrer sig selv.

Sarah Grünewald skulle ud og danse efter prisfesten.
Sarah Grünewald skulle ud og danse efter prisfesten. Foto: Uffe Weng
Vis mere


Også Sarah Grünewald er her for at feste.

Hvad er det, du er nomineret til i aften?

»Det ved jeg sgu'da ikke. Jeg skal ind og spise og have mad,« siger hun med tør humor.

»Eller jo,« griner hun.

»Du ligner en million og det gode ved dig er, at det kommer indefra,« sagde Hans Pilgaard til Sarah Grünewald.
»Du ligner en million og det gode ved dig er, at det kommer indefra,« sagde Hans Pilgaard til Sarah Grünewald. Foto: Uffe Weng
Vis mere

»Jeg har lavet sådan et program, der hedder Med kærlig hilsen. Indholdsmæssigt synes jeg, det er mega fedt,« siger hun.

I aften skal hun ud og danse.

»Men ikke her. Jeg tror, der er et andet sted, jeg skal hen. Fri for journalister. Jeg skal ud og høre noget elektronisk musik.«

Anders Breinholt har stadig sin lejlighed til salg på Østerbro. For 10 millioner kroner.
Anders Breinholt har stadig sin lejlighed til salg på Østerbro. For 10 millioner kroner. Foto: Uffe Weng
Vis mere

Anders Breinholt er også i joke-humør. Han er nomineret til Årets Underholdningsvært, men han tror, Jonathan Spang vinder. Og giver ham kredit for, at han stadig er på Natholdet.

»For et par år siden overvejede jeg at stoppe med at lave Natholdet, og så blev han nærmest sur og sagde: 'Det skulle jeg i hvert fald ikke.' At jeg skulle blive ved og ikke bare smide håndklædet i ringen. Det tog jeg til mig,« siger han.

»Men nu er han selv stoppet med at lave Tæt på Sandheden, fordi han skal på turne med sit show i weekenden. Nu stopper han. Vi andre optager fire gange om ugen. Han gør det kun en gang om ugen,« griner han.

Mette Reissmann fra Luksusfælden er klædt i den flotteste blomsterblå kjole.

Mette Reissmann fortæller, at hun kun en gang er blevet truet i Luksusfælden, der hjælper folk af med deres gæld. Det var en desperat, ung mand. Men det blev aldrig fysisk.
Mette Reissmann fortæller, at hun kun en gang er blevet truet i Luksusfælden, der hjælper folk af med deres gæld. Det var en desperat, ung mand. Men det blev aldrig fysisk. Foto: Uffe Weng
Vis mere

»Vi har været nomineret 10 gange, vi har aldrig vundet, det er jubilæumsår, så nu må det være os, der vinder. Det fortjener vi,« griner Mette Reissmann.

Journalist, forfatter og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud er her også. Han er nomineret for det stærke program Helvedes homo - En muslim springer ud, hvor han springer offentligt ud som homoseksuel.

Undervejs opsøger han venner, familie, kritikere og imamer for at få deres reaktioner og blive klogere på et liv som muslim ude af skabet.

»Jeg kommer aldrig til at lave noget i min karriere, jeg bliver så stolt af.«

Abdel Aziz Mahmoud i imponerende flot jakkesæt skal snart til Australien med sin kæreste. Han vandt i aften prisen for bedste fakta-vært.
Abdel Aziz Mahmoud i imponerende flot jakkesæt skal snart til Australien med sin kæreste. Han vandt i aften prisen for bedste fakta-vært. Foto: Uffe Weng
Vis mere

»Hvis jeg ikke vinder, så går jeg op og laver en Kanye West. Så råber jeg, at det er racisme og homofobi. Og så vil jeg sige, at der er et problem i branchen, når jeg ikke kan vinde,« siger han, inden salen byder på underholdning.

Anders Lund Madsen er vært. Fortæller, at tv-branchen er i krise, så i år har de skåret ned på prisen for bedste trailer, så der nu kun er 24 priser at dele ud.

»Tv-branchen er jo en synkende skude.«

Abdel Aziz Mahmoud ender med prisen for bedste fakta-vært. Vi gad ellers godt have set ham lave en Kanye!

Men fuld fortjent: Tillykke med prisen, Abdel.