»Det kan godt være hårdt at skulle leve op til at være en power-kvinde, der skal vinde, se godt ud og spise sundt,« siger springrytteren Tina Lund.

Alligevel fortæller hun, at hun er den mest afslappede af hende og manden, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen, der sammen bor i Dubai.

»I mit forhold er det min mand, der er hysterisk med sundhed. Når vi handler ind, kan det tage en time, fordi han skal se på alle e-numrene,« siger Tina Lund.

»Han går i koma, hvis jeg drikker en Pepsi Max. Og i går kom jeg til at købe nogle forkerte frikadeller til børnene. De var bare købt i et supermarked og havde forkerte ingredienser, og så fik jeg en skideballe,« griner hun.

Tina Lund er opmærksom på at leve sundt og miljøvenligt
Tina Lund er opmærksom på at leve sundt og miljøvenligt Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Og hun indrømmer også, at hun går op i sundhed og verdens udvikling. Hun og Allan Nielsen forsøgte at leve et halvt år uden kød og har skåret ned på det nu af hensyn til miljøet.

»Min yndlingssynd må være hindbærsnitte, men det har de ikke i Dubai. Så vi spiser lakridser,« griner Tina Lund, der har det med at tage på i Danmark, hvor de bor om sommeren.

B.T. er på den røde, eller rettere grønne løber med anrettede grøntsager til reception på bogen ‘Grøn Mad - til hele familien’ skrevet af kokken Louisa Lorang og tv-værten Lisbeth Østergaard.

I bogen finder man opskrifter som tempurastegte grøntsager, rødbedebøffer og grøn pad thai.

Cecilie Hother gik mere op i, at alt skulle være perfekt, da hun var yngre, fortæller hun
Cecilie Hother gik mere op i, at alt skulle være perfekt, da hun var yngre, fortæller hun Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Der er retfærdigvis også opskrifter på pizza, ravioli og nachos. Alt sammen uden kød, klimavenligt, garanteret velsmagende og kernesundt.

Blandt de mange kendte er her næsten kun kvinder. Er det ikke hårdt for kvinder ofte at skulle leve op til det sunde og rigtige? Synder de ikke også?

»Jeg elsker også usund mad og er meget lidt hellig, selvom vi også spiser økologisk og er hoppet på bølgen om ikke at spise kød to gange om ugen,« siger Cecilie Hother.

»Jeg spiser stadig bland-selv-slik og om vinteren brun sauce med fløde, så om jeg er synder? Ja, big time. Men det er lettere at spise sundere om sommeren, når råvarerne smager godt,« siger hun.

Det må ikke blive for fanatisk, mener Ditte Julie Jensen
Det må ikke blive for fanatisk, mener Ditte Julie Jensen Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Kagebogsforfatteren Ditte Julie Jensen synes også, sundhedsbølgen kan tage overhånd.

»Jeg kan slet ikke arbejde med fanatismen. Folk tror, man bliver tyk af kage, det gør man ikke, så folk skulle spise mere af det. Men jeg spiser selv meget varieret og grønt og løber en lang tur,« siger hun og fortsætter:

»Jeg forsøger også at have kødfri dage og drikker havremælk frem for komælk. Men det kan da godt være hårdt altid at tænke på miljøet, og jeg kan også godt lide vanvittig mange drinks og rosé,« siger hun.

Forfatterne tager også det med at have en grøn og regelret livsstil afslappet, fortæller de.

Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard fejrerde deres fælles kogebog Grøn mad til hele familien mandag eftermiddag i København
Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard fejrerde deres fælles kogebog Grøn mad til hele familien mandag eftermiddag i København Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Vi bliver aldrig fanatiske med det. Jeg tror, at hvis man spiser grøntsager og råvarer i sin hverdag, kan man sagtens spise croissanter og peanutbuttermadder. Ens glæde er vigtig,« siger Louisa Lorang.

Lisbeth Østergaard stemmer i:

»Balancen skal være nogenlunde lige med chokolade i den ene hånd og broccoli i den anden,« siger Lisbeth Østergaard og understreger, at der er masser af desserter i bogen.

Inden de går ovenpå til det både sunde og usunde. Slow-juice mikser sig med slikfrøer og drinks i sommervarmen.

Der skal også være plads til drinks og desserter, mener forfatterne
Der skal også være plads til drinks og desserter, mener forfatterne Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere