Som 15-årig rejste Camilla Ottesen rundt i Grækenland, hvor hun hoppede mellem de græske festøer.

»Og så tjekkede jeg ind på et værelse, der var det mest ulækre, jeg nogensinde har oplevet,« siger tv-værten på toppen af en tagterrasse et sted i Carlsberg Byen blandt byens spidser.

Mere om den sag om lidt. B.T. talte også med den tidligere fodboldspiller, EM-guldvinderen Henrik 'Store' Larsen, håndboldguldvinderen Rikke Hørlykke og tv-værten og modellen Ibi Støving.

I anledning af åbningen af det mondæne Hotel Ottilia i Carlsberg Byen i København spørger vi de kendte, hvad deres vildeste hoteloplevelse har været.

Hotellet her lugter af luksus. Denne velkomst er i sig selv overdådig med udbud af mad og drikke på flere etager.

Førstesalen byder på rosé. Fjerdesalene på gin. Bathtub-gin, wilderness gin, økologisk gin, you name it.

På tagterrassens femtesal i forårssolen nyder de kendte rødvin, hvidvin, østers, laks, italiensk salami og italiensk rødvin, de italienske tjenere serverer i flaskevis.

Enten fra den udendørs bar eller fra selve restauranten på samme etage.

Her i solen får de 500 inviterede, så panamahatten passer, og det er da en af de bedre hoteloplevelser, siger den danske studievært Camilla Ottesen, som man kender fra 'Fangerne på fortet' og 'Melodi Grand Prix'.

Camilla Ottesen havde en skidt oplevelse i Grækenland, men har haft en fantastisk tur på en safarilodge i Sydafrika.
Camilla Ottesen havde en skidt oplevelse i Grækenland, men har haft en fantastisk tur på en safarilodge i Sydafrika. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Camilla Ottesen fortsætter om oplevelsen i Grækenland.

»Der var kakerlakker på gulvet, sæd i håndvasken og kønshår på lagnerne. Selvom man er 15 år og ikke har mange penge til hoteller, var det lige klamt nok til mig,« siger Camilla Ottesen.

Hun var lige gået ud af 9. klasse og rejste rundt med en veninde på de græske festøer, fortæller 46-årige Camilla Ottesen, der fandt et nyt sted at overnatte.

Rikke Hørlykke har som landsholdsspiller også besøgt sin del af mærkelige hoteller i Rusland, fortæller hun.

 Rikke Hørlykke med sin niårige datter Karla
Rikke Hørlykke med sin niårige datter Karla Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Der har godt nok været mange russiske hoteller med en halv hylde til bagagen, og hvor jeg har tænkt: 'Er det her et hotel?', for derefter at komme ud til en hal, hvor de med vilje har slukket for varmen,« siger Rikke Hørlykke, der har sin niårige datter Karla med.

»Vi havde en mor-datter-tur på Scandic Hotel ved Københavns Indre Søer for nylig, og så fik jeg et deja-vu. 'Shit, hvad har jeg lavet', tænkte jeg. Det er angstprovokerende at huske tilbage på.«

»Som 23-årig løb jeg ned ad facaden oppe fra taget i forbindelse med, at min søster var gift med en brandmand.«

Brandmændene skulle træne et fænomen, der kaldes rapelling og handler om, at man klatrer ned med reb, fortæller håndboldspilleren, der vandt EM-guld i 2002 og OL-guld i 2004.

Det nye Boutique Hotel Ottilia i Carlsbergbyen er opkaldt efter brygger Carl Jacobsens kone Ottilia Jacobsen. 
Det nye Boutique Hotel Ottilia i Carlsbergbyen er opkaldt efter brygger Carl Jacobsens kone Ottilia Jacobsen.  Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Blandt de fremmødte tales der om Carlsberg Byen, som er under rivende udvikling. Planen er syv højhuse, et hav af ejerlejligheder, butikker og skoler, der skal stå blandt Carlsbergs gamle arkitekturperler, ølkedler og bryggeriheste.

Men der er en vigtig detalje i det nye velhaverkvarter, fortæller en erfaren erhvervsmand, som B.T. møder.

Detaljen er, at Carlsberg er forpligtet til altid at brygge øl på matriklen (lige nu brygger de Jacobsen-serien).

Øl er danskere glade for, og 52-årige Henrik 'Store' Larsen fortæller om en festlig omgang med oldboyslandsholdet i 1999.

Henrik Store Larsen skal til Mallorca på ferie til sommer, fortæller han.
Henrik Store Larsen skal til Mallorca på ferie til sommer, fortæller han. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Den bedste oplevelse som fodboldspiller var på Bali, hvor Per Thøstesen var kok på et rigtig bryllupshotel, og der havde vi fire gode dage, hvor vi spiste og drak, spillede kort, solede os og havde en kæmpe fest til sidst.«

»Det var jo oldboys, så der måtte man gerne drikke. Det var næsten en pligt.«

»Og så skulle vi spille kamp mod Bali. Det er det største resultat i dansk fodbold. Oldboyslandsholdet mod Bali, og den blev 0-0,« griner han.

Ibi Makienok er også mødt op.

Ibi Makienok går ikke længere i søvne.
Ibi Makienok går ikke længere i søvne. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Hvis jeg skal nævne noget ekstraordinært, var det et junglehotel i Bali, som stod på pæle. Det var ret sindssygt,« siger hun om oplevelsen i 2002.

Hun fortæller også, at hun er særligt glad for, at hun aldrig er gået i søvne på hoteller.

»Det har jeg heldigvis aldrig oplevet. Op til midt i 20'erne gik jeg i søvne. Ud ad min egen dør og ud på gaden eller ned til min underbo i undertøj,« siger Ibi Makienok, der dengang var 24 år.

»Jeg vågnede op hos min underbo, der var 80 år gammel. Han havde lukket mig ind, fordi jeg havde banket på, og så havde han sat mig i sofaen med en kop te og puttet et tæppe over mig,« husker hun.

I dag er 44-årige Ibi Makienok vokset fra det.

Hun er snart aktuel i en ny omgang 'Date mig nøgen', som der kommer seks nye afsnit af.

Sarah Grünewald mødte op med sønnen Luis.
Sarah Grünewald mødte op med sønnen Luis. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere