»Hvad skammer du dig over,« spurgte B.T. Lærke Winther i forbindelse med gallapremieren på 'Skammerens Datter 2', og hun blev flov. Også Nicolas Bro, Vigga Bro og Natalie Madueño talte om skam.
»Da jeg var barn, var jeg decideret tarvelig, og det skammer jeg mig stadig over, selvom jeg har sagt undskyld,« siger 43-årige Lærke Winther.
Hun gik i klasse med barneskuespilleren Pelle Hvenegaard kendt for Oscar-vinderen 'Pelle Erobreren'. Mere om det senere.
B.T. er ankommet til den røde løber.
Her i Imperial er der udklædte riddere, og der serveres vin til de voksne. Normalt bliver de røde druer revet væk, men her søndag aften med en sal fuld af børn står halvdelen af glassene fulde tilbage.
Børn står på rækker for at se og komme tæt på deres idoler fra den forrige film 'Skammerens Datter' og den nye fortsættelse 'Skammerens datter 2: Slangens favntag'. Begge bygger på Lene Kaaberbøls populære fantasyromaner.
Grundlæggende handler eventyret om en ung pige, der har en evne til at se folks skam, når hun kigger dem i øjnene.
Så det forsøger vi her på B.T.
43-årige Lærke Winther dukker op.
Hvad går du og skammer dig over?
»Jeg er virkelig flov over det her, og det er første gang, jeg har fortalt historien. Nu synes folk sikkert, at jeg er virkelig led. Det er den eneste gang, jeg har gjort det, og siden da har jeg aldrig prøvet at skubbe nogen ud af et fællesskab,« siger hun og konkretiserer:
»Tilbage i sjette klasse kom Pelle Hvenegaard, der netop havde spillet med i 'Pelle Erobreren', tilbage i vores klasse, og så sagde jeg noget virkelig, virkelig, virkelig strengt. Nej, tænk, jeg kan ikke engang sige det. Så meget skammer jeg mig,« siger hun og tager sig til kinderne.
»Jeg fortalte ham, at klassen var så meget bedre, før han kom tilbage. Jeg kan slet ikke klare det. Han blev så ked af det. Og i dag er vi gode venner, og der er no hard feelings, og jeg har sagt undskyld 1000 gange. Men alligevel sidder skammen der,« siger hun.
»Men du fanger mig jo på en dag, hvor jeg har stået i en menneskekæde for klimaet på Christiansborg, og vi nåede hele vejen rundt for at få politikerne til at interessere sig for det.«
»Så hvis jeg skammer mig over noget nyt, er det, at jeg godt kan lide lange bade, bøffer og at tage på ferie. Men jeg tror ikke, skam er vejen frem. Det er optimisme,« siger Lærke Winther.
Da Natalie Madueño dukker op, kommer klimaet også på dagsordenen. Hun er netop kommet hjem fra Thailands varme og sol.
»Til hverdag skammer jeg mig lidt over, at jeg ikke gør nok for klimaet. Altså, jeg tænker over det på den måde, at jeg ikke spiser meget kød, selvom jeg kan lide det,« siger hun.
Filmens store roller kommer først i sidste øjeblik og stiller op til fællesfoto. Heriblandt er 46-årige Nicolas Bro, og vi spørger ham:
Hvad skammer du dig over?
»Jeg er faktisk ret god til ikke at skamme mig. Men når jeg er helt alene, dukker der småting op fra skoletiden,« siger Nicolas Bro.
»Jeg var ikke den store mobber, men en eller to gange i mit liv har jeg været med til at mobbe. Vi var en gruppe kammerater, der drillede nogle piger, som min søster var iblandt. Jeg stod i udkanten og sagde ikke noget, men bare det, at min søster var der, det skammer jeg mig over.«
Skammer du dig stadig over så lidt?
»Ja, det gør jeg. Fordi jeg pludselig var et sted, hvor jeg ikke selv søger hen.«
Tværtimod var Nicolas Bro den følsomme dreng, der lå nederst i hierakiet, og som stadig kæmper med selvværdet.
»Jeg har mange ting, der slider på min sjæl. Selvværdet kan jeg godt bruge utrolig meget energi på,« siger Nicolas Bro.
»Nu er jeg snart 47 år, så hvorfor bliver jeg ved med at plage mig selv. Det må være mekanismer fra barnsben. Jeg blev rigtig meget mobbet i skolen, for jeg har altid været en tyk dreng,« siger han.
»Så nu er jeg bedre til at mobbe mig selv end nogen som helst andre. For jeg gør det bare før alle andre. Det er en ren forsvarsmekanisme.«
Den overvægtige dreng fandt også måder at overleve på.
»Når man er en stor, tyk dreng, så forsøger man at kompensere. Så fjoller man og bliver klassens klovn.«
81-årige Vigga Bro er også med i filmen.
»Det, jeg græmmer og ærgrer mig mest over, er de enorme bjerge af undladelsessynder. At jeg ikke besøger de folk, jeg skal besøge. At jeg ikke husker folk, der har været tæt på mig i mit liv.«
Har du oplevet noget for nylig?
»Jeg glemte en aftale med en veninde, fordi jeg ikke havde fået skrevet den ned, og det kan man ikke være bekendt,« siger Vigga Bro, inden hun går ind i den fyldte sal.
