Emil Hansen

Hun har fortolket sange i 'Toppen af poppen', har fået danskerne til at grine med sin sang om menstruation til Zulu Comedy Galla, og hun optræder for fyldte koncertsale.

Ja, sangeren Annika Aakjær må med en vis rimelighed kunnet siges at have succes.

Men det krævede noget at vænne sig til det. Det fortæller hun om i podcasten 'Odbjergs orakler', der sendes på Radio Loud.

»Jeg havde en oplevelse i 2012, hvor jeg var så ulykkelig. Jeg var i gang med at lave mit tredje album. Det var der, hvor julekalenderen kørte, og jeg havde fået opfyldt min barndomsdrøm om at spille nisse, jeg havde en stor pladekontrakt hos Sony, jeg spillede en hovedrolle på Aarhus Teater, og alligevel var jeg så utilfreds,« fortæller hun i podcasten.

»Det er det, der er synd for dem, der arbejder i musikbranchen, at de er nødt til hele tiden at prale for at have en værdi, og det er jo rædselsfuldt,« siger Annika Aakjær i podcasten.
»Det er det, der er synd for dem, der arbejder i musikbranchen, at de er nødt til hele tiden at prale for at have en værdi, og det er jo rædselsfuldt,« siger Annika Aakjær i podcasten. Foto: Sara Gangsted
Vis mere

Utilfredsheden og ulykkeligheden havde rod i folkeskoletiden, hvor Annika Aakjær var blevet holdt udenfor. En rolle, hun lærte at identificere sig med.

Derfor var det pludselig svært at identificere sig med at være populær.

»Jeg spurgte mig selv: 'Hvorfor er det, at du er sådan en, der føler, at du ikke er inde i varmen?' Så måtte jeg ligesom gøre op med det og turde være inde i varmen.«

Faktisk oplevede hun, at den musikbranche, hun kom ind i, var præcis ligesom folkeskolen. Og hun kunne ikke holde det ud. Der var så mange mennesker, der vækkede noget i hende, som hun kunne kende fra folkeskolen, og det var først, da hun afkodede dette, at hun følte sig tilpas.

»Vi lever i en branche, hvor der ikke er nogen uddannelse for at komme ind. Man kommer frem ved at have rundsave på albuerne.«

»Det er det, der er synd for dem, der arbejder i musikbranchen, at de er nødt til hele tiden at prale for at have en værdi, og det er jo rædselsfuldt.«

Annika Aakjær er generelt ikke bange for at tale kritisk om den branche, hun er en del af. Hun efterlyser blandt andet mere etik fra folkene bag de optrædende.

»Langt hen ad vejen er det jo voksne mennesker, der skriver kontrakt med meget unge mennesker, og der synes jeg, at der har været nogle eksempler her de sidste år, hvor nogen er trådt frem og har fortalt, at de er blevet røvrendt.«