Lyt til artiklen

Hvis rufferi-sigtelsen mod Anni Fønsby resulterer i en dom, så tager hun sin nyfødte baby Victoria med i fængslet.

Anni Fønsby og Erik Damgaard er lykkelige. For bare en uge siden fødte Anni pigen Victoria Brinch Damgaard.

Men ude i fremtiden venter en retssag Anni Føsnby. Hun er sigtet for rufferi. Men mens Anni Fønsby bare vil have en afgørelse på sagen, ser det ud til, at der kan gå et stykke tid endnu, før der falder dom.

- Jeg har intet hørt. Vi har sagt, at vi gerne vil have noget dokumentation for alle de penge, jeg skulle have tjent. Og en liste over alle de vidner, som de har tænkt sig at tale med. Der er ikke sket noget. Vi har ikke modtaget noget. Og de har ikke berammet noget endnu. Jeg vil også bare gerne have det overstået nu. Og så lad mig få min straf, hvis de mener, at jeg skal straffes. Men lad mig komme videre i mit liv, siger Anni Fønsby til B.T.

Og hvis afgørelsen bliver, at Anni Fønsby skal bag tremmer og afsone en eventuel fængselsstraf, så er hun ikke i tvivl om, hvem der skal gøre hende selskab.

Tager du så Victoria med i fængsel?

- Ja, selvfølgelig, siger Anni Fønsby, der tidligere har skrevet i sin B. T.-klumme, at hun vil afsone en evt. fængselsstraf i et familiefængsel.

Læs hele det store interview med Anni Fønsby og se flere billeder af nyfødte Victoria i lørdagens udgave af B.T.