Det var ikke en fordel at være datter af to kendte ansigter i den danske musikbranche.

Det måtte sangerinden Annette Heick erkende, da hun tilbage i 00'erne forsøgte at slå igennem i musikverdenen – som sig selv, og ikke som Keld og Hilda Heicks datter.

Inden da havde hun flere gange optrådt sammen med sine forældre, men det skulle vise sig at være en byrde for Annette Heick. Det fortæller hun i torsdagens TV3-program 'Til Middag Hos'.

»Jeg forstod ikke, at det hver gang var en ulempe for mig. Hver eneste gang sendte det mig tilbage i min egen karriere. Jeg ødelagde mit eget arbejde,« forklarer den i dag 48-årige sangerinde i programmet.

Annette Heick inviterer torsdag aften til middag.
Annette Heick inviterer torsdag aften til middag. Foto: Nent
Vis mere

Annette Heick gav også et eksempel, tilbage fra dengang hun stod klar med sit debutalbum i 2006.

»Jeg fik en mail fra P3, hvor der stod, at jeg behøvede ikke at komme og præsentere det for dem, for P3 ønskede ikke at blive slået i hartkorn med Familie Journalen,« siger Annette Heick og tilføjer:

»Det var mærkeligt at få sådan en mail. Altså, det var sådan helt, det kunne jo have været heavyrock, eller hvad fanden ved jeg. Ingen anede, hvad det var. Så det var super underligt ikke at kunne få lov til at komme og præsentere det.«

Til sidst kom det dertil, at Annette Heick måtte sig nej til at optræde med sine forældre.

Annette Heick og Johannes Nymark var værter på Melodi Grand Prix i 2017.
Annette Heick og Johannes Nymark var værter på Melodi Grand Prix i 2017. Foto: Henning Bagger
Vis mere

I hvert fald i samme omfang som førhen. Noget, der som Annette Heick selv beskriver, var 'super ærgerligt' – men nødvendigt.

Du kan se hele klippet øverst i artiklen eller se programmet, der blev sendt på TV3 og Viaplay klokken 19 torsdag aften.

Annette Heick har i alt udgivet to albums. Derudover har hun deltaget i Melodi Grand Prix, hvor hun også har optrådt som vært.

Derudover har hun lagt stemme til adskillige tegnefilm i 90'erne og 00'erne.