Annette Heicks mand Jesper Vollmer brækkede sidste år nakken efter en voldsom ulykke på en badestrand i Thailand, og siden har familien kæmpet en lang og sej kamp for at komme tilbage til et mere normalt liv.

Men ulykken på stranden kunne meget vel have haft den værst tænkelige udgang. Det fortæller Annette Heick til tv-vært og skuespillerinde Julie Zangenberg, som hun besøger i madprogrammet 'Julies madselskaber'.

En morgen var Jesper Vollmer gået ned på stranden for at bade, da en stor bølger ramte ham, slog hans hoved ned i sandbunden og brækkede hans nakke. Men på daværende tidspunkt vidste ingen, at det var gået så galt.

»Jeg tager fat i hans ben, jeg kunne se, han var helt mærkeligt. Jeg mærker på hans ben, og spørger: Kan du mærke det her? Og han siger nej. Der vidste jeg bare, det her kan ikke blive værre,« forklarer Annette Heick.

Livreddere kunne have kostet Jesper livet

Uheldet blev hurtigt opdaget af strandens livreddere, hvis gode intentioner dog var tæt på at få helt fatale konsekvenser for Jesper Vollmer.

»Livredderne kommer ilende og vil lægge ham om i Nato-stilling, for de tror, han har været ved at drukne, hvilket han sådan set også var i de der mange sekunder, hvor han lå i vandoverfladen. Men det er ikke det, der er det største problem,« fortæller Annette Heick.

Læge så ulykken på afstand

En anden strandgæst bliver i stedet Jesper Vollmers redning.

»Heldigvis er der en kvinde på stranden, som også har set det, hun kommer ilende og skriger af sine lungers fulde kræft: Don't touch him, I'm a doctor, get the fuck out of my way. Sådan råber hun til dem.«

»Havde de nu lagt ham om i Nato-stilling, som det var deres plan, så havde han højst sandsynligt været død,« siger Annette Heick og fortæller til sidst Julie Zangenberg, hvordan Jesper Vollmer fortsat ser fremad hver eneste dag.

'Julies madprogrammer' sendes onsdag aften kl. 22.00 på kanal 4.