Skuespiller Anne Louise Hassing har brugt sommeren på at lære at sejle en speedbåd. Sammen med sin søn har hun købt en Sea Ray weekendcruiser med 260 hk. Den giver hende følelsen af frihed og eventyr, der venter.
»Hele Københavns Havn har åbnet sig for os. Vi har sejlet til Flakfortet og Ungdomsøen, ind i kanalerne og til Trekroner. Men i princippet kunne vi sejle helt til Afrika.«
Det er en god tanke, for som 54-årig er hun et sted i livet, hvor forandringerne står i kø.
Sønnen, Mingus, er stadig sjældnere hjemme, og for første gang stort set siden hun var 15 år, er hun alene. Uden en mand.
Det sidste vender vi tilbage til – først skal det handle om de følelser, der rammer, når en af livets hovedroller er ved at være færdigspillet.
Anne Louise Hassing bor i en villa på Amager med sin 17-årige søn. Han har lovet, at han bliver boende to år endnu, men der er stadig længere mellem de aftener, hvor han er hjemme.
I begyndelsen skulle hun lige æde, når hun havde købt ind til hans yndlingsret, og han skrev: 'Jeg kommer ikke hjem.' Nu er reglen, at hun klokken 16.30 skriver: 'Kommer du hjem og spiser?'. Er svaret nej, lægger hun planer – for sig selv.
»Jeg skal jo ikke sidde herhjemme med min kat og strikke,« siger hun bestemt.
Men det er »en sindssyg tid«.
»De sidste 17 år har jeg – meget – været mor. Jeg har været trygheden og basen, og jeg har elsket min rolle. Det har givet mig en grundlykke at være mor. Det vil det blive ved med, men nu skal jeg fylde mit liv ud med noget andet også – på en måde finde en ny identitet.«
Selvom det er helt naturligt – og 'skønt at se, at sønnen snart er flyvefærdig', kradser tanken om, at det er ved at være forbi.
Nogle dage nyder hun friheden – går til koncerter og premierer eller besøger venner.
»Men det er da et limbo. Det er en helt reel sorg, når barnet flytter hjemmefra. Jeg kan næsten gå i panik ved tanken om den dag, han pakker og flytter 'for good'. Men sådan er det,« siger hun, der selv flyttede hjemmefra, da hun var 16 et halvt. Så hun genkender uafhængighedstrangen og giver ham plads.
»Men det er så fedt, at vi med speedbåden har fået noget nyt at være sammen om.«
Også selvom det at blive bådejer har budt på uventede overraskelser, blandt andet at det er dyrt at sejle stærkt.
»Vi må nok lige se at få lavet et budget til 'benno',« griner hun.
Hun 'tudbrølede' til køreprøven.
»Det var fuld sø og høje bølger. Jeg var helt grøn i hovedet af søsyge, men skulle give den fuld gas og lave fuld stop-vending. Det var slet ikke mig,« siger hun med fuldt tryk på slet.
Anne Louise Hassing var mere til roligt vand – og et glas hvidvin i solen. Altså hvis sønnen stod ved rattet.
»Men nu er jeg kommet efter det og er faktisk også blevet vild med fart.«
At det er tid til et 'livsskifte', kan ikke bare mærkes indeni. Det kan også ses.
Selv står hun knivskarpt efter at have deltaget i Kanal 5-programmet '12 uger i helvede'. Men også huset på Amager har fået en markant ansigtsløftning.
Håndværkerne er i gang med at skifte de tidligere brune trædøre og -vinduer ud med småsprossede hvide glaspartier, der tillader lyset at strømme ind på en helt ny måde.
Hun flyttede ind for 14 år siden.
»Jeg holder meget af det her sted og skal ikke flytte. Men jeg trængte til nye vinduer, for det er en ny start.«
Også helt privat er det nye tider. For første gang, siden hun blev voksen, er Anne Louise Hassing ikke i et parforhold.
»Lars og jeg besluttede i foråret at gå hver til sit, men jeg bryder mig ikke om ordet 'single', for det står i modsætning til 'i forhold', som om der er noget galt med en, hvis man er single. Som om det er mærkeligt, at man kan vælge det selv. Men jeg har valgt at være i forhold til mig selv.«
Hun har brug for at mærke sig selv – rent.
»Jeg har brug for en fase i mit liv, hvor jeg ikke skal forholde mig til en partner. Det har jeg skullet rigtig store dele af mit liv. Jeg er sådan en, hvor parforholdet kommer til at fylde meget. Når jeg er i forhold, kommer jeg hurtigt til at projicere alting over på min partner,« siger hun og citerer psykolog og parterapeut Jytte Vikkelsøe for at sige: '10 procent af det, der sker mellem dig og din partner, handler om din partner. 90 procent handler om dig.'
Den 54-årige skuespiller er selv uddannet healer og ved, at 'ubearbejdet sorg og barndomsting, der ikke er blevet healet', kan afsløre sig som uheldige mønstre i parforholdet.
»Jeg har brug for ikke at kunne skyde skylden på min partner. Nu er jeg tvunget til at kigge indad, hvis jeg for eksempel er i dårligt humør en dag,« siger hun.
På køkkenbordet står to Bodil-statuetter. Den ene fik Anne Louise Hassing for debuten i Nils Malmros' 'Kærlighedens smerte'. Den anden for sin rolle i Lars von Triers 'Idioterne'.
Begge statuetter har brækket højre arm, og hun overvejer at få dem fornyet.
»Det er noget med, at man kan få dem byttet. På den anden side er det jo dé to, jeg vandt, så måske skal de bare have lov at stå. De har bare fået noget patina – det får vi jo alle. Jeg har for eksempel også fået ny hofte sidste år.«
I mange år har hun haft slidgigt. For to år siden sagde lægerne, at det var tid til at skifte hoften, men hun syntes, det var for tidligt, og forsøgte at købe sig tid med en livsomlægning. Hun begyndte at spise vegansk, tage kosttilskud og dyrke yoga, men sidste efterår gik den ikke længere. Hun blev opereret og kan kun sige, at det skulle hun have gjort med det samme.
»Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg her midt i 50erne nu føler mig i mit livs form. Det frigiver energi.«
Energi til at optage niende sæson af 'Badehotellet'. Energi til at holde sig i form, fotografere og skrive. Hun har aftalt med sig selv, at hun skal skrive halvanden time hver dag. Allerede i januar kunne hun se sit navn på en bogforside, da hun som en af syv kendte kvinder skrev en erotisk novelle til samlingen 'Kvindefantasier'. Nu skriver hun på sin egen bog.
»Jeg ved ikke, hvornår den udkommer – det er en lang proces,« siger hun. Bogen handler om alt det, hun har lært af at være Anne Louise Hassing, sammen med andre – eller alene. Lige nu er hun ualmindelig godt tilfreds med at være én.
»Lige nu er jeg bare mig. Jeg er ikke bange for at blive ensom, men jeg har da ikke lyst til at blive gammel alene. Jeg er slet ikke færdig med mænd – det er de sgu for dejlige til.«
