Anne Linnet og Kathrine Kjær skal skilles efter knap tre års ægteskab.

Det bekræfter begge parter i et enslydende opslag på hver deres Instagramprofil.

'Kære alle. Kathrine og jeg har haft fem fine og fantastiske år sammen, men vi har i et stykke tid været enige om at gå hver til sit,' skriver Anne Linnet og fortsætter:

'Vi nærer fortsat stor omsorg for hinanden, og vi vil også fremover være en del af hinandens liv.'

De to blev gift i slutningen af 2019 efter to års forhold.

Det er tredje gang, Anne Linnet må igennem et forlist ægteskab.

I 2010 giftede hun sig med den 34 år yngre Tessa Frank, med hvem hun fik børnene Isolde og Nemo under deres tre år lange ægteskab.

Foruden de to er Anne Linnet mor til Evamaria og Marcus fra sit ægteskab med jazzsaxofonisten Holger Laumann fra 1974 til 1985.

Desuden har hun popsangeren Xander samt tvillingerne Maria og P – tidligere Peter – som hun adopterede fra Rumænien i 2006.