Fire år efter sin seneste skilsmisse har Anne Linnet fundet kærligheden på ny. Det fortæller hun til Her & Nu.

Den danske sangerinde og komponist var i weekenden på den årlige bogmesse i København. Og her havde hun en ukendt kvinde ved sin side, som Her & Nu nu kan afsløre hedder Kathrine og er musikikonets nye kæreste.

Det bekræfter Anne Linnet.

»Ja, vi er partnere,« siger hun til ugebladet, som kan fortælle, at kvinderne har set hinanden 'i et stykke tid'.

Ellers er informationerne om den nye flamme sparsomme.

BT har været i kontakt med Anne Linnet, som ikke ønskede at udtale sig.

Det er fire år siden, 64-årige Anne Linnet blev skilt fra den 34 år yngre Tessa Franck, som hun havde været gift med siden 2010. Parret nåede at blive forældre til Isolde på syv og fireårige Nemo.

Tessa Franck, Anne Linnet og sidstnævntes søn Xander.
Tessa Franck, Anne Linnet og sidstnævntes søn Xander. Foto: Thomas Laursen
Vis mere

Tidligere var Anne Linnet fra 1974 til 1985 gift med jazzsaxofonisten Holger Laumann, med hvem hun har børnene Evamaria og Marcus.

Derudover er Anne Linnet mor til den 29-årige popsanger Xander - med det borgerlige navn Alexander - samt tvillingerne Maria og P - tidligere Peter - som hun adopterede fra Rumænien i 2006.

Holger Laumann og Anne Linnet.
Holger Laumann og Anne Linnet. Foto: Erik Holmberg
Vis mere