Da endnu en variant af spørgsmålet kommer snigende, bryder hun ud i så voldsom latter, at hun må sætte kaffekoppen fra sig. Kaffen er ved at skvulpe over.

»Jeg vidste, at det ville komme,« griner hun hjerteligt og ryster på hovedet. »Er du da så kedelig, som du ser ud? Ja, jeg er så. Jeg kan ikke gøre for det.«

Om et par dage fylder hun 69. Anne Laxholm. Dobbelt verdensmester i standarddans og langtfra kedelig som hele Danmarks 'Vild med dans'-dommer, der med kyndig og fast mine i 15 år har irettesat de glade amatører, når de satte foden forkert på dansegulvet.

For perfektion er, hvad hun stræber efter. Altid har stræbt efter. Og indebærer det, at hun bliver opfattet som værende 'kedelig', så er det sådan, det er.

»Jeg har aldrig haft behov for at skeje for meget ud,« siger hun om den, hun er.

Dansen har nemlig fyldt alt i Anne Laxholms liv. I en sådan grad, at hun i sine aktive år som sportsdanser kun har holdt en enkelt ferie med sin mand og dansepartner.

»Lige efter at vi var blevet gift, skulle vi gøre alt det, som alle de andre unge gjorde. Gå i Tivoli. Tage til stranden. Vi skulle have holdt en måned, men efter 14 dage savnede vi dansen for meget,« fortæller Anne Laxholm. Med et smil. For hun fortryder intet.

Hun har hjemmebagt kage med. Den grønne, som hun altid har budt dansere fra hele verden på. De elskede den. Den smager også godt. Hun nipper selv kun til den.

Dansen var allerede en del af Anne Laxholms liv, da hun var tre år. Her ses hun med sin storebror.
Dansen var allerede en del af Anne Laxholms liv, da hun var tre år. Her ses hun med sin storebror. Foto: Scanpix
Vis mere

At være den pæne pige med danseskoene startede, da hun som barn blev sendt på danseskole hjemme i Humlebæk.

»I min generation var det en del af gode manerer, at man gik til dans. Og min mor var meget på, at jeg skulle være en pæn pige.«

»Engang spurgte jeg hende, om jeg måtte gå til spejder. 'Nej!'« husker Anne Laxholm om opvæksten i den lille nordsjællandske by. Så hun dansede.

Gjorde du aldrig oprør?

»Aldrig. Jeg var sådan en, der generelt gjorde, hvad der blev sagt,« siger Anne Laxholm ligeud.

Anne Laxholm erkender gerne, at den pæne pige stadig er inden i hende.
Anne Laxholm erkender gerne, at den pæne pige stadig er inden i hende. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Måske skubbede filmen 'Funny Girl' fra 1968 alligevel lidt til hende. Hun husker i hvert fald, at hun så den fem gange i byens biograf, som hendes mor drev. Husker, at hun var starstruck over historien om naboens datter, der blev musical- og dansestjerne på Broadway.

»Men jeg var jo utrolig genert – og det er jeg stadig – og så vidt jeg husker, havde jeg ikke de store drømme ud over at ville danse. Og jeg drømte bestemt heller ikke om, at jeg skulle være verdensmester,« siger Anne Laxholm. Der blev det to gange.

Ambitionerne kom mere snigende. Ikke mindst da hun som 15-årig fik øje på en høj, flot fyr i pepitaternet jakkesæt i den anden ende af danseskolen.

»Blev jeg forelsket første gang, jeg dansede i hans arme? Jeg syntes jo nok, at han så godt ud og ville være noget af en fangst. Men det kom nok mere gradvist. For søren da. Det er over 50 år siden,« sukker hun. Og tilføjer med et smil: »Og han kan altså heller ikke huske det.«

Anne Laxholm var kun 15 år, da hun mødte Hans-Henrik, som ikke alene blev hendes dansepartner, men også hendes mand. Her ses parret ved VM i 1980, hvor de for anden gang blev kåret som verdensmestre.
Anne Laxholm var kun 15 år, da hun mødte Hans-Henrik, som ikke alene blev hendes dansepartner, men også hendes mand. Her ses parret ved VM i 1980, hvor de for anden gang blev kåret som verdensmestre. Foto: Scanpix
Vis mere

Den flotte fyr var hendes mand og dansepartner, Hans-Henrik. 47 år har de været gift. Og at vælge ham er det tætteste, hun kom på et ungdomsoprør, mener hun.

For hendes mor var ikke meget for ægteskabet. Anne Laxholm trumfede det igennem.

Hun elskede hans drive. Også da han i 1974 efter års træning i Danmark foreslog, at de flyttede til London for at udvikle deres talent.

»Vi kørte af sted i vores lille mini, tog færgen til Harwich og havde fået at vide, at vi bare skulle køre ligeud, over London Bridge og så til højre. Så det gjorde vi,« fortæller hun.

Ægteparret Laxholm viser stolt guldmedaljerne frem.
Ægteparret Laxholm viser stolt guldmedaljerne frem. Foto: Ole Buntzen
Vis mere

De blev der i 29 år. Hun kalder dansekarrieren i udlandet dejlig.

Men de kom til England lige midt i en oliekrise, og der var ikke meget at rutte med.

Især mindes hun den første tid, hvor parret boede på et lille værelse med blot en seng, en håndvask og et toiletmøbel og af såvel generthed som sparsommelighed hver aften lagde kufferten op på sengen som bord, tog posen med rugbrød frem og smurte et par madder til aften.

»Det var små kår.«

At det hverken var en vals eller cha-cha-cha på roser, lægger hun ikke skjul på. For selv om hun aldrig har tvivlet på sin kærlighed til sin mand, lå parrets temperamenter også i hver deres ende af skalaen. Ikke mindst når de trænede.

»Jeg måtte lukke helt af. Han brugte ikke særlig pæne ord. 'Alabaster' skrev de om mig, for jeg blev så pinligt berørt, at jeg blev som en marmorstatue,« fortæller Anne Laxholm.

Hun tager en tår af kaffen. Bruger ofte udtrykket 'sagomelme'. Det er en pæn udgave af bandeordet 'satanedeme'. Forklarer, at når man er par og danser sammen, er der ikke noget fristed, når man kommer hjem. Ingen, man kan brokke sig til.

»Dansen var barometeret for vores liv. Så det blev meget ofte til skænderier. Og det koster jo. Det kunne sagtens være endt med mord eller selvmord. Men ingen af os havde lyst til at ringe til skilsmissesagføreren,« understreger Anne Laxholm.

»Over årene har han haft et enormt drive, og jeg fulgte bare med. For jeg vidste også, at hvis jeg ikke tog den mere stille position, så var det det. Så var vi gået fra hinanden.«

Men har du aldrig haft lyst til at eksplodere?

»Det har jeg. Men der skal meget til. Jeg har da kastet hytteost efter Hans-Henrik én gang, da han drev mig til vanvid. Generelt er jeg bare et roligt gemyt. Det andet er spild af tid.« Hun smiler.

Det eksplosive temperament har Anne Laxholm altid overladt til sin mand. Det værste, hun selv har gjort, er at kaste hytteost efter ham.
Det eksplosive temperament har Anne Laxholm altid overladt til sin mand. Det værste, hun selv har gjort, er at kaste hytteost efter ham. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Anne Laxholm erkender, at hun måske var lidt langsom i optrækket, når det kom til at finde sit eget fodfæste. Bagagen hjemmefra sad bare for godt fast.

»Jeg skulle være en pæn pige. Ikke sige noget. Ikke gøre noget. 'Hold nu op med at skabe dig,' sagde min mor altid, hvis hun syntes, at jeg var gået for vidt. For piger skabte sig ikke.«

Men hun fandt det. Fodfæstet. Og den pæne pige har gradvist vokset sig stærkere og stærkere.

Anne Laxholm giver sin mand en kæmpe krammer, efter at parret i 2014 vandt i den særlige Knæk Cancer-udgave af 'Vild med dans'.
Anne Laxholm giver sin mand en kæmpe krammer, efter at parret i 2014 vandt i den særlige Knæk Cancer-udgave af 'Vild med dans'. Foto: UNGER ANTHON
Vis mere

»Det har forandret sig over årene, så i dag er jeg nok mere livlig og bestemmer meget mere. Nu er det mig, der er 'hejren',« smiler hun, ikke uden selvironi, med reference til balancen i hjemmet.

Hun indrømmer dog, at den pæne pige i hende endnu ikke har danset helt af.

»Men bare vent, til jeg kommer på plejehjem. Så tager jeg revanche.«