Den tidligere MGP-stjerne Anne Gadegaard har været meget åben om de forandringer, hendes krop er gået igennem, efter hun har født.

I februar i år kunne influenceren stolt vise en krop frem, hvor hun havde smidt nogle kilo, som var uønskede.

Og noget kunne tyde på, at kendissen stadig er stolt af sin krop. Hun viser den nemlig frem i flere nylige opslag på sociale medier.

'For kun tre uger siden lå jeg topløs ude i haven i 28 graders varme og fik lidt for meget sol på maven,' skriver Anne Gadegaard i et opslag, hvor hun med et billede af sig selv topløs og solbrændt sender en stikpille til det kolde danske sommervejr. (Billedet er sidenhen blevet fjernet fra Instagram, red.).

Og det er ikke kendissens første 'bare' billede.

Hun lagde nemlig et andet fotografi på sin Instagram-profil 24. juni, hvor hun kun er iført bikiniunderdel. Og der var Gadegaard meget begejstret for det vejr, som Danmark kunne prale med på det tidspunkt.

'De her dage har virkelig stået på sommer, sol og ingen bh! Nu gik jeg dog ikke rigtig med bh før, men I ved, hvad jeg mener,' lyder det fra Gadegaard.'

Hun fortalte i februar- ligeledes på sin Instagram-profil - hvordan det var lykkedes hende at smide kiloene efter at have født i januar 2019.

'Jeg er ude og lege med Filippa hele dagen. Og når hun sover middagslur er det tit i barnevognen, og der går jeg også rundt. Dog mest for at få varmen. Så altså mindre portioner, flere grøntsager og meget aktiv,' skriver hun til sine interesserede følgere.