Musiker og medstifter af bandet Depeche Mode Andy 'Fletch' Fletcher er død i en alder af 60 år.

Det skriver Depeche Mode på Twitter.

»Vi er chokeret og fyldt med overvældende sorg på grund af dødsfaldet af vores elskede ven, familiemedlem og bandkammerat Andy 'Fetch' Fletcher,« lyder det i en officiel udmelding fra bandet.

»Fletch havde et hjerte af guld og var der altid, når man havde brug for støtte, en livlig samtale, et godt grin eller en kold øl. Vores tanker går til hans familie og vi ønsker, at man har dem i tankerne og respektere dem i denne svære tid.«

Depeche Mode. Andy Fletcher ses til højre.
Depeche Mode. Andy Fletcher ses til højre. Foto: Miguel Villagran
Vis mere

Dødsårsagen fremgår ikke.

Depeche Mode blev dannet sidst i 1970erne og udgav deres første album 'Speak and Spell' i 1981.

Bandet er blandt andet kendt for sangene 'Personal Jesus', 'Enjoy the silence' og 'Just cant get enough'.

Depeche Mode spillede sidst i Danmark på Tinderbox i Odense og i Roayl Arena tilbage i 2018. Året inden havde bandet spillet i Parken.

Andy Fletcher og resten af Depeche Mode blev en del af Rock and Roll Hall of Fame i 2020