»Hele den der kejtethed, jeg har over for piger, har været et langt helvede siden folkeskolen.«

Sådan siger komikeren Andreas Bo, da B.T. møder ham til gallapremiere på 'Jagtsæson' med blandt andet Mille Dinesen og Lærke Winther.

»I min folkeskole i Haslev, var den eneste opmærksomhed, man kunne få fra pigerne, at stjæle deres taske, prikke dem på skulderen og så løbe,« siger den 52-årige komiker, som er kæreste med den 33-årige designer Katrine Wadil.

»Du ved, den der fornemmelse af, at man har prikket Dorthe på ryggen og så regnet med, at hun har løbet 400 meter efter mig, men oplever, at det har hun ikke gidet.«

For hvad gør man så derfra, spekulerer Andreas Bo om dengang i firserne, da han gik i folkeskole.

»Jeg har altid været kejtet med piger. Helt vildt.«

Det vil måske undre nogen, at Andreas Bo har haft det problem, når han er kendt for sine mange forhold til kvinder, herunder realitydeltageren Mascha Vang, der blev et sexsymbol i pressen.

Men Mascha Vang har tidligere på scenen i Comedy Zoo fortalt om Bos pinlige udskejelserne. For eksempel om engang de skulle lege rollespil i soveværelset. Mascha Vang sagde på scenen, ifølge Realityportalen:

»Så siger han: 'Nu kommer Oooooole Theeeestrup'. Nej, det håber jeg fandengalemig ikke, at han gør. Og det bliver i hvert fald ikke ud over mig,« fortalte Mascha Vang til stor jubel.

Overordnet set har Andreas Bo dog intet at klage over, når det kommer til kvinder, fortæller han.

»Af en eller anden grund er det gået meget godt. Det har vist sig at være en styrke. Jeg har været en båtnakke, og de har tænkt: »Her er noget at arbejde med,« griner Andreas Bo.

Han nævner sin tidligere kone, der er mor til hans to børn. Hun var også overbærende.

Andreas Bo har gjort sin svaghed til sin styrke i jagten på kvinder
Andreas Bo har gjort sin svaghed til sin styrke i jagten på kvinder Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Jeg kan huske, og det her en en virkelig dårlig historie, at jeg var ude at spise med hende, jeg blev gift og fik et par børn med, for virkelig mange år siden,« begynder han.

»Vi var inde på et pizzeria, og så blev det vel 298 kroner, og så gav jeg tjeneren 300 kroner og sagde: 'Du behøver ikke komme tilbage med resten af pengene.'«

»Jeg hader at blive opvartet og betjent, du ved. Jeg føler mig som en hvid slaveejer,« siger komikeren under den pinlige situation. For hvad skulle en tjener bruge to kroner til?

»Så sagde tjeneren: 'Nå, så kan jeg købe en lille ting til hjemmet.'  Jeg forstod det godt. Det var ikke ment sådan. Jeg var ung og vidste ikke noget. Det har jeg lært af.«