Overskud på firmaets bundlinje og i privaten. Det har hele tiden været planen, men først nu er alt faldet i hak for den 36-årige mor og direktør, der for seks år siden droppede tv-karrieren for at udvikle den første creme-serie i verden, der både er Svanemærket og eco-certificeret via hendes eget firma Rudolph Care.

Andrea Elisabeth Rudolph er lige flyttet ind i en højloftet lejelejlighed på Østerbro, sammen med datteren Isolde, og er i fast forhold med håndboldspilleren Claus Møller Jacobsen, som hun mødte sidste år.

Det har været nogle heftige år med kæreste, som du fik barn med, blev ’skilt’ fra og så kæreste og ny ’skilsmisse’, flytning til lille lejlighed, afgang fra TV2-radio og ’Vild med dans’, samt hele tiden kampen for at få firmaet til at fungere?

- Ja, det har været nogle heftige år. Fik Isolde i 2006, hendes far og jeg gik fra hinanden året efter. Samtidig åbnede jeg forretningen og brugte tre år sammen med et professionelt laboratorium på at udvikle nye cremer og olier helt fra bunden. Hvilket i sig selv var et fuldtidsjob, og det er ikke gratis, at få professionelle til at hjælpe sig i tre år. Jeg havde en opsparing, som jeg har brugt på det. Men jeg kan godt lide, at noget er svært. Så er sejren dobbelt så sød.

Så du har været fornuftig til at spare op. Er det penge, som du har tjent på dine tv-job?

- Ja, på alt hvad jeg har lavet i tidens løb. Og jeg havde også investeret i nogle ting. Blandt andet fast ejendom og sommerhus, så pengene ikke forsvandt fra kontoen.

Hvorfra får du energien til at kaste dig ud i eget firma samtidig med tv, barn og skilsmisse?

- Det er måske netop, når man er lidt på hælene, at man har brug for noget at holde fast i. Og jeg har jo alligevel været enormt privilegeret, selvom jeg har måttet omprioritere nogle ting. Men alle iværksættere må ofre noget. Og det er ikke ment som klynk. Det er bare et vilkår.

Hvad er det vigtigste, du har lært i forretningsmæssig sammenhæng indtil nu?

- Jeg havde ikke regnet med, at det ville komme let, for det er der ingenting, der gør. Men alligevel… Det er svært. Jeg har altid arbejdet for mine ting. Også på tv og radio. Jeg overnattede sgu på radioen, da jeg begyndte derinde. Jeg har altid gjort mig umage.

Du er blevet ’skilt’ nogle gange. Kan du blive ved med at tro på, at kærligheden holder, når du møder en ny?

- Ja, det kan jeg. Men jeg har tidligere tænkt på, om der var noget i vejen med mig, men jeg skulle altså blive 35 år, før jeg mødte den rigtige. Men jeg tror, vi er for dårlige til at prioritere den. Måske fordi der ikke er så meget status i at satse på kærlighed og i øvrigt også familie. Man skal give den tid, plads og rum. I øvrigt tror jeg aldrig, jeg har følt mig så lykkelig som nu. Det eneste nytårsønske jeg havde, var bare at få lidt mere søvn. Haha!

Det må også være sværere, når man har et barn selv?

- Nej, sådan har jeg det ikke. Jeg kan huske, at da min datters far og jeg gik fra hinanden, tænkte jeg, at nu var jeg sådan en enlig mor. Og hvor attraktiv er man så. Men jeg synes faktisk, det har givet mig en anden rummelighed modenhed og tålmodighed, at blive mor. Alt sådan noget, der er rigtig godt at tage med i et parforhold. Jeg er blevet meget mere tilbagelænet og har fået en god grundfølelse af ro og sikkerhed. Jeg tror, jeg var gået ned, hvis jeg havde fokuseret på de ting, der gjorde mig ked af det og drænede mig for energi. Jeg har i stedet fokuseret på de små ting, der var positive. Og sådan har jeg altid gerne villet være. Det lyder banalt, men når man kommer ind i en positiv spiral, bliver det meget nemmere at overkomme lort.

Skal du lave tv igen?

- Ja, måske. Eller radio. Jeg var vild med at lave radio og kan godt lide den korte proces, hvor man planlægger noget, laver det og sender det ud, og så er det slut – og så videre til det næste. I forhold til forretningen, som er et meget langt, sejt træk. Jeg får jævnligt tilbud om forskellige tv-ting. Men det skal være noget, jeg bare ikke kan sige nej til, og som samtidig kan harmonere med forretningen.

Hvad vil du gerne give din datter med?

- At hun aldrig skal være bange for at komme hjem. At hun føler sig tryg, og at hun er elsket ubetinget. Hvilket også betyder, at jeg senere kan sige til hende, at hun er en klovn, men at hun altid kan komme hjem, selvom hun har lavet lort i den. Det kommer jeg sikkert til at sige mange gange til hende. I hvert fald hvis hun kommer til at ligne mig. Jeg har selv været ude at røre nogle grænser, da jeg var ung. Og så vil jeg godt give hende en nysgerrighed, men det har hun sådan set helt af sig selv.

Det har du også, ikke?

- Jo, helt sikkert. Jeg har rejst en del, været skibums i Sct Anton, da jeg var ung, og dyrket is-klatring. Jeg løber helst udenfor pisten og kan godt lide at springe ud i en faldskærm. Jeg vil godt have det ultimative ud af mit liv, og lavede engang en liste over ting, jeg skal nå, for hvis man ikke planlægger at fylde sit liv, så tager livet bare én. Så passerer det bare forbi. Der er dog én forskel på dengang og nu, og det er Isolde. Jeg vil være sikker på, at jeg kommer hel hjem igen.