2. Januar bød på meget mere end et nyt år for Andrea Elisabeth Rudolph. Et bryllup f.eks. Og en barnedåb.
Det afslører hun på instagram. Under et billede af hende og kæresten, Claus Møller Jakobsen, skriver hun ’Guess what happened yesterday!!!!’.
På billedet står de under en æresport med et rødt hjerte med initialerne A & C. Han med en strømpe uden tæer…

Vennerne på Instagram er ikke i tvivl om, hvad det betyder.
Det er kommentarer som: ’Tillykke!!!! Skønne nyheder’, ’Fantastisk – stort tillykke med kærligheden’ og ’I fortjener hinanden som jer 2’, der fylder i kommentarfeltet efterfulgt af en bunke hjerter.

Andre læser også

Den skaldede kok snyder døden igen: Hasteindlagt og opereret i hjertet

Engelsk snigskytte skød tre IS-krigere gennem murstensvæg - på en kilometers afstand

Parret der mødtes i 2012 har begge børn fra tidligere forhold. Forretningskvinden Andrea Elisabeth Rudolph er mor til Isolde på ni år, mens den tidligere håndboldspiller, der nu er tv-vært og kommentator, Claus Møller Jakobsen er far til Oskar og Alma på otte og tre et halvt år. I september 2015 fik de sammen en  søn. Så de nu har fire børn tilsammen. 2. januar fik sønnen navnet Alfred - en begivenhed, som hans forældre valgte at fejre med ikke bare en dåb, men også et bryllup.

Her ses Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jakobsen
Her ses Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jakobsen Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere


I december 2014  forlovede parret sig - en begivenhed, som Andrea Elisabeth Rudolph også dengang afslørede på Instagram med billedet af ring på sin finger. Ifølge Claus Møller Jakobsen måtte det ende med både forlovelsen og bryllup. I det seneste nummer af magasinet Fit Living fortæller han om udfordringerne i den sammenbragte familie.


”Enhver, der har været gennem en skilsmisse – eller bare overvejet – ved, at det er en enorm hård beslutning og en meget smertefuld proces. Men det er, som det er. Og det er, som det skal være. Med masser af logistik og koordinering af kalendere, der skal passe sammen på kryds og tværs, præcis som det er hverdagen for masser af sammenbragte familier. Der er en helt konkret overskrift, som hedder  ’at passe på børnene og vise hensyn og respekt’,” siger han og forsætter:
”Andrea og jeg har udfordringer som alle andre, men vi har også en ramme, som er stor og bred. Vi kan skubbe til den, og vi kan være uenige, men vi hopper aldrig ud af rammen og er aldrig i tvivl, om det er ’dig og mig’,” siger han til Fit Living.

Zulu Comedy Galla 2014 i Operaen torsdag d. 21.08.2014 Andrea Elisabeth Rudolph
Zulu Comedy Galla 2014 i Operaen torsdag d. 21.08.2014 Andrea Elisabeth Rudolph Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere