»Jeg havde en oplevelse af, at min krop den var ved at sige fra. Jeg var bange for at dø.«
Anders Langballe fik for cirka 10 måneder siden en blodprop i hjernen - og tiden op til glemmer han aldrig.
»Det er voldsomt at tænke tilbage på, for på det tidspunkt havde jeg ikke en blodprop, men jeg havde mangeårig stress, som var intensiveret den sidste uge,« fortæller han tirsdag morgen i 'Go' Morgen Danmark' på TV 2.
Han fortæller, at det hele kulminerer til et frokostmøde, hvor han under kaffen bliver svimmel.
»Der stod en kop kaffe foran mig, som jeg forsøgte at tage fat i, hvor jeg så at armen gik igennem koppen. Det var syret,« siger han.
Han kunne ikke koordinerer sine egne bevægelser.
Det ender med, at han bliver hentet af en ambulance, der kører ham til Rigshospitalet, der heldigvis lå i nærheden. Der gik det op for ham, at han heller ikke kunne bestemme, hvad der kom ud af munden på ham.
»Hvor gamle er dine børn,« havde en læge spurgt.
»19 år,« havde han svaret, selvom de på det tidspunkt var 9 og 12 år.
I dag har han det bedre. Specielt er han glad for, at han igen kan læse en avis. Dog har han også måttet erkende, at han har arbejdet alt for meget.
»Jeg har arbejdet 24/7, og det har haft en pris. Til sidst var det ved at koste mig livet - jeg skal aldrig nogensinde der ud, hvor jeg ikke kunne tænke skarpt på andet end mit arbejde,« siger han.
På Facebook skriver den 42-årige journalist om sit besøg i morgen-programmet:
'Det var grænseoverskridende, og jeg var mildt sagt noget presset før, jeg gik på skærmen. Ville sproget virke, kunne jeg overhovedet formulere mig og finde ordene osv. Men det gik.' skriver han.
Han var blevet inviteret ind i forbindelse med kampagnen 'Red hjernen', som har til formål at hjælpe overlevere af blodpropper og blødninger i hjernen til et godt liv.
I Facebook-opslaget takker han også alle de mennesker, der har sendt ham varme tanker under sygdomsforløbet.
'Tak for de overvældende mange hilsener, der er strømmet mod mig de seneste mange måneder. Jeg kan garantere, at de har været med til at holde modet op - særligt i de perioder, hvor der har været ekstra grund til at holde det oppe.'
