Standupkomikeren Amy Schumer er gravid med sit første barn og giver i en Instagram-serie et ucensureret indblik i graviditetens luner.

Den 25. december delte 37-årige Schumer en video, hvor hun står i vejkanten og kaster op, mens personen, der filmer, ønsker hende glædelig jul.

Personen bag kameraet filmer Schumer, som kommenterer, at der er blod i hendes opkast, hvorefter der bliver filmet over på Schumers mand, Chris Fischer, som også ønskes glædelig jul.

Instagram-opslaget bærer en juletræs-emoji og teksten 'Og nu er det jul' som en reference til nummeret 'Happy Xmas (War is over)' af John Lennon, der starter med netop den sætning.

Opslaget viser også billeder af Schumer, der ligger på gulvet med lukkede øjne og omgivet af sine kæledyr.

Desuden ser man Amy Schumer liggende på sofaen i meget afslappet tøj, uden makeup og med en laptop, hvor der kører serier.

Hun afslørede nyheden om graviditeten i oktober, hvor hun delte et billede af sit eget og mandens hoved på et billede af prins Harry og Meghan Markle.

Billedet viste Markle, der holdt en hånd over maven, og teksten fortalte, at der var store nyheder på vej. Så man kunne næsten gætte, hvad nyheden var.