Mange mennesker har prøvet, hvor hård en kamp det er at gå til fertilitetsbehandling, og nu deler den verdenskendte komiker Amy Schumer nogle af sine hårde oplevelser med de medicinske behandlinger.

Hun har allerede et barn, men skriver i et åbenhjertet opslag på Instagram, at hun og ægtemanden forsøger at lave en lillebror eller lillesøster til deres søn.

Hun har delt billeder af sin mave, der er fyldt med blå mærker, og beder desuden sine følgere om hjælp.

»Jeg er en uge inde i mine fertilitetsbehandlinger og føler mig meget kørt ned og følelsesladet. Hvis nogen er gået igennem det, og I har nogle råd eller ikke har noget imod at dele jeres oplevelser med mig, så vær sød at gøre det,' lyder hende opfordring i opslaget, som fortsætter:

'Mit nummer er i min bio (på Instagram, red.). Vi fryser mine æg og prøver at finde ud af, hvad vi skal gøre for at give Gene en lillebror eller lillesøster.'

Stjernens opslag har høstet rigtig mange reaktioner på det sociale medie, og i forhold til de par tusinde kommentarer, hun normalt får på opslag, så viser de mere end 29.000 kommentarer på dette opslag, at der er mange, der er blevet ramt af billede og tekst.

Mange af de tusinde kommentarer kommer fra folk, der sender varme tanker afsted imod komikeren.

Der er dog også nogle af hendes mange følgere, som takker hende for at, hun åbner op og andre igen, der vælger at dele deres historier med fertilitetsbehandling.

En Instagram-bruger med navnet Zumba with Karen skriver:

'Gik igennem det to gange. Begge gange fejlede det. Har et frosent embryo tilbage. Det er følelsesladet og fysisk,' lyder det i opslaget, hvor brugeren dog forklarer, at hun har formået at holde fast i lykken under sine behandlinger. En anden, der bidrager med en historie, er lisa.ivf.rn, der skriver:

'Jeg har været fertilitetssygeplejerske i 25 år. Hvad, du går igennem med alle de her hormoner, er meget normalt. Bare tag en dag ad gangen. Hvis man ser på det store billede, så gælder det kun et par uger. Du kan klare det!,' står der i kommentaren.

Amy Schumer og ægtemanden Chris Fischer blev forældre til deres første barn, sønnen Gene, i maj sidste år.