Nick Cannon mistede for nylig sin søn.

I et interview med det amerikanske medie People åbner den 41-årige komiker og tv-vært nu op for sin følelser omkring tabet.

Nick Cannons søn, Zen, blev bare fem måneder gammel, inden han døde af en kræfttumor i hjernen.

Komikeren fortæller, at han og hans kæreste Alyssa Scott var begyndt at lægge mærke til Zens vejrtrækning.

»Det lød, som om han havde væske i lungerne, når han trak vejret,« siger Nick Cannon.

Derefter tog de Zen til lægen, der kunne konkludere, at Zens hoved voksede en anelse for hurtigt.

Over tid fandt de ud af, at Zen havde en aggressiv form for kræfttumor i hjernen. En tumor, som er meget svær at behandle.

Men lægerne forsøgte.

De drænede Zens hoved for væske, så der ikke var så stort et pres på hjernen. Men lige meget hjalp behandlingen, for tumoren voksede sig bare større og større.

»Vi begyndte at spørge lægerne, om der overhovedet var en måde at redde Zens liv på,« erindrer Nick Cannon.

Efter overvejelser om kemobehandling blev parret enige om, at mulighederne for overlevelse var for små i forhold til, hvor stor smerte det kunne påføre Zen.

Derfor ville de have det bedste ud af den sidste tid med ham.

»Samtalerne begyndte hurtigt at dreje sig om, hvordan vi kunne give ham den bedste tid i hans sidste dage,« siger Nick Cannon.

Efter længere tids kamp for livet måtte Zen give op 5. december. Knap seks måneder efter han blev født 21. juni.